To mænd tiltalt i grov voldssag fra Gothersgade 1759

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har tiltalt to personer for at stå bag et groft overfald på en ung mand i Gothersgade den 22. februar.

På baggrund af Københavns Politis efterforskning har Anklagemyndigheden besluttet at rejse tiltale mod to mænd begge på 18 år. Den ene er tiltalt for et overfald af særligt rå, brutal eller farlig karakter på en 19-årig mand, mens den anden er tiltalt for medvirken til overfaldet.

Overfaldet fandt sted natten til den 22. februar i Gothersgade i det indre København. Her blev den 19-årige mand ifølge anklageskriftet slået, hvorefter han faldt ud på kørebanen, hvor han i hjælpeløs tilstand blev tildelt mindst et spark i hovedet.

Den ene af de tiltalte er også tiltalt for et andet overfald, der fandt sted på Rådhuspladsen i december 2019. Her blev offeret blandt andet stukket med kniv.

Desuden er der i sagen tiltaler for trusler, ulovlig våbenbesiddelse samt handel med euforiserende stoffer.

Da sagen nu skal for retten, har Københavns Politi for nuværende ikke yderligere kommentarer.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)