Site icon 24NYT

To mænd udgiver sig for at være betjente i civil

Lusker rundt og udgiver sig for at være betjente i civil

Østjyllands Politi modtog i går en anmeldelse om, at der luskede nogle mistænkelige personer rundt ved Rude Havvej i Odder. En borger havde mellem kl. 11.30 og kl. 12.15 registreret, at en hvid eller grå personbil var kørt ind på gårdspladsen. Da borgeren henvendte sig til den ene mand (A), svarede han, at han var fra politiet, og at han var der, fordi nogle mistænkelige personer havde lusket rundt. Umiddelbart derefter kom endnu en mand (B) rundt om bygningen. Han havde kigget ind ad vinduerne.

Borgeren spurgte, hvordan disse mistænkelige personer, så ud, men det ville de to mænd ikke umiddelbart oplyse. De henviste i stedet til 114, hvor borgeren kunne få bekræftet, at de ganske rigtigt var fra politiet. Da de to mænd ikke havde fremvist et politiskilt, kom borgeren i tvivl, om de overhovedet var, hvem de havde udgivet sig for at være, og ringede til politiet.

Vagtcentralen spurgte derfor ud på radioen, om en patrulje havde været på stedet – og det var der altså ingen, der havde. De to mænd beskrives som:

A:

B:

Østyllands Politi modtog for nylig en lignende henvendelse om nogle mænd, der luskede rundt ved Teknologisk Institut i Aarhus. Også her forklarede de, at de var fra politiet, men kunne ikke fremvise ID. Politiet hører gerne fra borgere, der kan have oplysninger om de to mænd, på 114. Har man en lignende oplevelse, hvor man er i tvivl, om der er tale om rigtige betjente, anbefales det, at man efterspørger gyldig politilegitimation. 

Exit mobile version