Site icon 24NYT

To politibetjente fik tæsk i Jylland

Fremstilling i Retten i Aarhus
Østjyllands Politi fremstiller en 22-årig mand i grundlovsforhør i dag kl. 10.30 i Retten i Aarhus. Den 22-årige er sigtet for at have begået vold mod to politibetjente på en adresse på Tousparken i Åbyhøj i går.

Østjyllands Politi modtog i går en anmeldelse om, at en person var udfarende og aggressiv, og da betjentene kom frem, angreb den 22-årige dem med slag og spark.

Begge betjente blev slået flere gange i ansigtet, og en blev også sparket i maven.

Til sidst lykkedes det at pacificere den 22-årige, der blev anholdt og sigtet for vold mod politiet. De to betjente kom lettere til skade ved overfaldet.

Exit mobile version