To somaliere overfalder ung mand med kniv

Salg af jakke udviklede sig voldsomt

En 25-årig mand havde sat en mærkevarejakke til salg på en side på Facebook, hvor han blev kontaktet af en mand, der var interesseret i at købe jakken. Parterne aftalte, at pengene skulle straksoverføres, når de mødtes, og aftalte at mødes ved Magasins parkeringshus i Aarhus C.

Da den 25-årige var ankommet til stedet ved 18.30-tiden fik han en besked fra køberen om at komme til p-husets 4. sal. Da han kom op af trappen, stod der en person, som den 25-årige mente måtte være ham, han skulle handle med. De to parter havde en kort dialog om jakken, der blev vist frem for køberen.

Køberen viste et skærmbillede på sin telefon, hvor det fremgik, at pengene var blevet overført. Men da den 25-årige tjekkede sin egen mobilbank kunne han ikke se, at der var gået penge ind. Han gav derfor køberen sin telefon og bad ham om at ringe til sin bank og sikre, at pengene blev overført med det samme.

Pludselig kom der en ukendt mand frem bag en gul dør. Han pegede på den 25-årige med en kniv, hvilket fik den 25-årige til at løbe væk med manden med kniven efter sig, indtil han løb ud af døren. Hverken manden med kniven eller køberen kom med ud.

LÆS OGSÅ:  DI: Regeringsudspil vil sætte stopper for det offentliges opgavetyveri

Køberen beskrives som:

Mand
Ca. 160 cm. Høj
Spinkel af bygning
Mørk i huden – muligvis af somalisk herkomst
18-23 år gammel
Havde fedtet, krøllet og mellemlangt afrohår
Var iført en mørkeblå jakke eller frakke til midt på lårerne og med lille pels som krave
Havde en barneagtig stemme.

Manden med kniven beskrives som:

Mand
Somalisk af udseende
Ca. 185 cm høj
18-24 år gammel
Almindelig til spinkel af bygning
Var iført en sort Moncler-jakke med hætten over hovedet

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set de to personer, da de ankom eller forlod stedet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)