To-statsløsningen i Mellemøsten er død og begravet

Selv om en to-statsløsning mellem Israel og palæstinenserne ikke har gang på jord, lever hypen om en to-statsløsning i bedste velgående. Senest har Macron i FN sagt, at der ikke findes noget troværdigt alternativ til, at Palæstina og Israel lever fredeligt ved siden af hinanden med en fælles hovedstad i Jerusalem. Ligesom mange andre gør Macron regning uden vært og helt ignorerer realiteterne.

Israel kan ikke acceptere en selvstændig palæstinensisk stat, så længe 49% af palæstinenserne i Gaza ønsker at erstatte Israel med Palæstina, så længe kun 29% af palæstinenserne ønsker en selvstændig palæstinensisk stat ved siden af Israel, og så længe 88% af palæstinenserne mener, at Israel ikke har ret til sit territorium.

Israel kan heller ikke acceptere, at der dannes en selvstændig palæstinensisk stat, som har frie hænder til at importere våben og invitere iranske tropper til at deltage i en eventuel krig med Israel.

Palæstinenserne kan kun lave om på deres situation ved at forhandle i god tro med israelerne, men det har de hidtil afvist. Sker det ikke, vil den nuværende fastlåste situation fortsætte. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)