Københavns Byret har i dag idømt to personer – angiveligt arabiske mænd – på 23 og 24 år henholdsvis fire og fem års fængsel for eksplosionen ved Skattestyrelsen på Østerbro i august 2019.
Samtlige danske medier skriver i dag, at det drejer sig om “svenskere”. Det er imidlertid kommet frem at, at begge har “arabisk klingende navne”.
Den 6. august cirka kl. 22.15 ramte en voldsom eksplosion Skattestyrelsens bygning ved Nordhavn Station.
Sagen medførte en omfattende efterforskning, og en uge efter blev to mænd med svensk statsborgerskab sigtet in absentia i Københavns Byret. Den ene blev efterfølgende anholdt i Sverige, mens den anden blev internationalt efterlyst og godt en måned senere anholdt i Københavns Lufthavn. Begge har siddet varetægtsfængslet siden.
Den 23-årige idømmes fire års fængsel, mens den 24-årige idømmes fem års fængsel. Begge udvises af Danmark for bestandig.
”Jeg er godt tilfreds med dagens dom, der afspejler sagens alvor,” siger specialanklager Andreas Emil Christensen.
Han fremhæver efterforskningsarbejdet og det tætte samarbejde med svensk politi.
”I løbet af den første uge efter eksplosionen havde politiet fundet frem til de to svenske statsborgere, som nu er blevet dømt. Det kan jeg huske, at jeg var imponeret over. I det hele taget fortjener politiet stor ros for deres efterforskning af sagen, og det gælder både dansk politi og svensk politi, som har været meget hjælpsomme.”