Site icon 24NYT

To udlændinge tager røven på 79-årig kvinde

Arkivbillede.

Tricktyve smed pengeseddel som afledningsmanøvre
En 79-årig kvinde anmeldte i går, at hun tirsdag var blevet snydt af et par tricktyve, som havde taget hendes dankort og brugt flere tusinde kroner på det. Kvinden var tirsdag omkring kl. 16 i Føtex i Højbjerg, hvor hun satte dankortet i terminalen, og betalte for sine varer.

Pludseligt henvendte en mand sig til hende og sagde, at hun havde tabt en 100-kroneseddel på gulvet. Da hun bukkede sig for at samle sedlen op, tog manden angiveligt hendes kort, som hun ikke havde fået ned i sin pung endnu.

Det opdagede kvinden i første omgang ikke, og hun tog hjem til sin lejlighed. Her traf hun igen manden, der nu var sammen med en kvinde. De sagde, at den 100-kroneseddel, hun havde taget, alligevel var deres, og hun gav dem derfor sedlen igen.

Senere fandt den 79-årige ud af, at dankortet var væk, og der var hævet flere tusinde kroner på det.

Den 79-årige giver følgende signalement af parret:

Mand

Kvinde

Østjyllands Politi opfordrer borgerne til at dække pinkoden, når man betaler med dankort og være opmærksom på folk, der går tæt på en under betalingen.

Exit mobile version