To unge mænd sigtet for tyveri af håndsprit

Københavns Vestegns Politi har sigtet to unge mænd for i sidste uge at have stjålet håndsprit på Herlev Hospital

De to unge mænd er 17 og 18 år. Den ene blev anholdt i morges og den anden meldte sig selv senere på formiddagen. De to er sigtet for at have stjålet ca. 13 poser med håndsprit på Herlev Hospital torsdag eftermiddag den 12. marts.

”Jeg er tilfreds med, at vi nu har fat i de to mistænkte. Det er blandt andet lykkedes på grund af gode vidner og årvågne borgere,” siger politikommissær Andreas Mollerup, som tilføjer at sagen her understreger, med hvilken alvor, politiet ser på tyverier af værnemidler i den nuværende situation.

Sagen har ikke forbindelse til den hændelse på Herlev Hospital, som tidligere er omtalt i pressen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)