To unge mænd udsat for røveri

I Aarhus var der først på natten i fredags to røverier mod unge mænd, der begge under trusler blev frarøvet deres armbåndure.

Det første forhold der blev anmeldt kl. 00:48, fandt sted kort forinden på havneområdet i Aarhus, hvor en 19-årig mand sad i sin bil, da han blev overrasket af en ukendt gerningsmand, der satte sig ind i bilen. Den 19-årige blev efterfølgende tildelt flere knytnæveslag og truet til at udlevere sit armbåndsur.

Det andet forhold blev anmeldt kl. 01:22 og skete kl. ca. 01:15 i Sjællandsgade i Aarhus C. Her blev en 22-årig mand standset på gaden af to maskerede gerningsmænd, der med kniv truede den 22-årige til udlevering af sit Rolex armbåndsur.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)