Site icon 24NYT

To vanvidsbilister stoppet i nat

politi patrulje

Foto: Politiet.

En patruljevogn blev påkørt, da en vanvidsbilist forsøgte at stikke af fra politiet i nat

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt i nat en vanvidsbilist og leder i dag efter endnu en.

Klokken 22.56 i aftes blev en patruljevogn påkørt af en personbil på Gl Ullerupvej i Skærbæk. Patruljen forsøgte at sætte efter bilen, men måtte opgive på grund af skader på patruljevognen. En anden patrulje fik derefter kontakt med personbilen og optog forfølgelsen.

Ved Foldingbro lagde politiet stopstick ud på kørebanen. Personbilen fortsatte henover dem og flygtede på trods af, at alle fire dæk punkterede. Fører og køretøj blev fundet i Brørup, hvor føreren blev anholdt og sigtet for vanvidsbilisme.

Tidligere på aftenen undlod en anden bilist at standse i en fartkontrol i Aabenraa. Patruljen satte efter bilisten og undervejs mod Tinglev kørte bilisten op til 210 km/t på landevejen. I Tinglev standsede føreren på en parkeringsplads på Stationsvej og løb fra stedet.

Bilen havde stjålne nummerplader og i bilen fandt politiet flere personlige ejendele. Ejeren er nu eftersøgt og vil blive sigtet for blandt andet vanvidsbilisme. Manden beskrives som 185 cm med kort lyst hår iført en mørk dynejakke med pelskrave.

Oplysninger kan gives til Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!