Tør SVM-regeringen udfordre konventionerne?

Danmark er i dag med i en lang række internationale konventioner, herunder tre, som har afgørende betydning for dansk udlændingepolitik, nemlig FNs Flygtningekonvention, FNs Statsløsekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er især Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som har til opgave at sørge for, at EU-landene efterlever Menneskerettighedskonventionen, der udgør en særlig stor udfordring for Danmark, idet domstolen i de senere år har tolket konventionen stadigt bredere, mere dynamisk og mere aktivistisk.

Fælles for nævnte tre konventionerne er, at de er skrevet i en anden tid, at tiden på mange områder er løbet fra dem, og at de udfordrer følelsen af ret og rimelighed hos danskerne, fordi de giver rettigheder til de forkerte.

Danskerne kan f.eks. ikke forstå, hvorfor imamer kan få lov til at prædike mod grundlæggende danske værdier fra moskeer her i landet. Hvorfor muslimske migranter kan rejse gennem adskillige sikre lande, før de søger asyl i Danmark, fordi det passer dem bedst. Hvorfor det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere og kriminelle ud af landet. Eller hvorfor strømmen af migranter ikke håndfast kan afvises fra Europa.

Konventionerne betyder, at Danmark flere gange er blevet bremset i forehavender, der ellers er bred politisk enighed om her i landet. F.eks. var det med henvisning til Menneskerettighedskonventionen, at Højesteret i sin tid blokerede for de danske myndigheders udvisning af Gimi Levakovic.

Stik imod hvad mange tror kan Danmark ikke opsige de tre konventioner. Det ville nemlig være et enormt drastisk skridt – faktisk så drastisk, at ingen lande på nær Nordkorea og Grækenland under junta-styret har gjort det før. Desuden ville det få alvorlige konsekvenser for Danmarks EU-medlemskab, hvis landet opsagde Menneskerettighedskonventionen. Den eneste realistiske mulighed for Danmark er derfor at arbejde på at nytolke konventionerne og justere dem i fællesskab med andre lande.

Igennem de seneste 20 år har utallige danske ”eksperter” påstået, at nu kan der ikke strammes yderligere inden for rammerne af konventionerne. Det har gang på gang vist sig at være forkert. Da Inger Støjberg var udlændingeminister i VLAK-regeringen, lykkedes det f.eks. at nyfortolke statsløsekonventionen, så personer, der vurderes at være til fare for statens sikkerhed, ikke automatisk bliver tildelt dansk statsborgerskab, som det var tilfældet tidligere.

SVM-regeringen bebuder, at den vil gå til kanten af konventionerne og aktivt arbejde for at ændre dem. Da der er en række “uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem”, skal de internationale konventioners rammer “udfordres og afsøges”, så negative bivirkninger minimeres, står det i SVM-regeringens grundlag. For at udfordre konventionerne vil regeringen derfor udpege en decideret ambassadør, der skal se på deres anvendelse og fortolkning.

Tidligere udlændingepolitiske udspil, der skulle demonstrere, at Danmark fører en benhård udlændingepolitik, har vist sig at være varm luft, hul retorik og politisk teater. Tiden vil derfor vise, om der er realiteter bag SMV-regeringens bebudede opgør med konventionerne. Det holder vi øje med.

André Rossmann