Tørklæde-klædt visdom i Berlingske

For de uindviede kan det oplyses, at den tørklæde-klædte palæstinensiske migrant Natasha Al-Hariri er direktør i Dansk Flygtningehjælp Ungdom og dermed en af nøglepersonerne i Danmarks integrationsindustri.

Som repræsentant for den dominerende muslimske minoritet her i landet bliver Al-Hariri flittigt brugt som paneldeltager, bl.a. i TV2’s debatprogrammer, hvor hun øser af sin mellemøstlige visdom til de uoplyste danske seere.

I dag (16. oktober) deler Al-Hariri ud af sin visdom i et interview med Berlingske.

Mens Al-Hariri og Berlingskes Christian Foldager spadserer langs Nørrebrogade i København, begejstres hun for kvinder iklædt muslimske tørklæder, der ses på hvert gadehjørne. Folk taler arabisk, tyrkisk, urdu og alverdens andre sprog på en københavnsk gade, der domineres af halalslagtere, kebabrestauranter, grønthandlere og moskeer.

For Al-Hariri er det positivt. Set med hendes briller må det danske samfund åbne sine øjne for, at en globaliseret verden med masseindvandring er ”vejen frem for et lille land som Danmark”. ”Og de danskere, der tror, at det ikke er Danmark, lever ikke i virkeligheden. Fordi Nørrebrogade er virkeligheden – ikke en illusion”, siger hun.

For Natasha Al-Hariri er indvandringen ikke et valg, men et grundvilkår, og derfor vil flere steder i Danmark i fremtiden ligne Nørrebro. ”Det er den vej, verden bevæger sig. Og det betyder, at Danmark skal løfte sin del af ansvaret”, mener Al-Hariri.

Da der ikke findes en grænse for, hvor mange muslimer der må være i Danmark, vil både antallet og andelen af muslimske indvandrere blive ved med at stige. ”Jeg kan ikke se, hvordan man vil kontrollere andelen af efterkommere. Man kan jo ikke begrænse det”, siger Al-Hariri.

Al-Hariri mener heller ikke, at de muslimske indvandrere skal tvinges til at blive assimileret. Det er hun modstander af og hun anser heller ikke sig selv for assimileret. ”Man må beholde sit kulturelle ophav, så længe man har lyst”, siger hun.

Adspurgt om, hvad hun mener om, at løsningen på den etniske opdeling er, at muslimer og danskere gifter sig med hinanden, svarer hun: ”Jamen, det ville selvfølgelig være positivt. Men hvis man som minoritet bliver gift ind i en dansk familie, så møder man massiv modstand og udsættes for racisme”.

Al-Hariri er ikke i tvivl om, at det danske samfund må blive mere inkluderende. ”Befolkningsgrupperne må tilpasse sig hinanden i det multikulturelle Danmark. Danskerne skal tilpasse sig indvandrernes kultur og forholde sig til den modstand, som indvandrerne oplever her i landet”, siger hun.

Så kan Berlingskes læsere lære det, kan de.

André Rossmann