Site icon 24NYT

Tog kvælertag og slog fra sig på flere mænd

Mandag aften kl. 21.21 kørte en patrulje hurtigt til Torvet i Grenå, hvor en 20-årig mand blandt andet havde skubbet en 16-årig pige i brystet, taget kvælertag på en 20-årig mand og forsøgt at komme i slagsmål med flere personer på stedet.

Den 16-årige pige forklarede til betjentene, at hun i løbet af dagen havde hørt musik med den 20-årige mand og en anden pige. Her havde den 20-årige drukket øl og blandt andet befølt den 16-årige på den ene balle og det ene bryst uden på tøjet, hvilket hun havde bedt ham lade være med. Senere på aftenen opsøgte den 20-årige den 16-årige på Torvet, og bad hende købe flere øl til sig. Det nægtede den 16-årige, og den 20-årige blev derfor aggressiv og truende, fulgte efter pigen, holdt knyttede næver foran hendes ansigt og skubbede hende i brystet.

Da to andre mænd, begge også 20 år, forsøgte at beskytte den 16-årige pige, tog den aggressive 20-årige kvælertag på den ene mand og slog ham i hovedet med knyttet hånd samt slog den anden mand i ansigtet med knyttet hånd. Flere vidner på stedet fortalte desuden, at den 20-årige havde udtalt forskellige trusler mod dem i løbet af dagen.

Betjentene anholdt straks den 20-årige mand, der dog gjorde modstand og udtalte flere fornærmelser mod betjentene. Den 20-årige blev taget med på politistationen og sigtet for flere tilfælde af vold, trusler på livet, vidnetrusler samt fornærmelig tiltale mod tjenestemænd.

Exit mobile version