Tomme kalorier og varm luft


I sektionen “24NYT Kommenterer” bringer vi kommentarer til nyheder og indlæg, som de etablerede medier har bragt, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på. 
 

I deres kronik i Berlingske den 30. maj 2018 formaner fire borgmestre, Frank Jensen, Jacob Bundsgaard, Thomas Kastrup-Larsen og Peter Rahbæk Juel, virksomhederne, de unge, de ufaglærte og faglærte samt kommunerne om at medvirke til at øge arbejdskraftudbuddet. 24NYT har dissekeret borgmestrenes kronik for at finde originale tanker og nyskabende forslag, men uden resultat. Vi har kun fundet tomme kalorier og varm luft.

Når det drejer sig om at få ledige dimittender til at påtage sig arbejde, som de er overkvalificeret til, er vejen frem motivation, vejledning og inspiration, mener de fire borgmestre. Det er noget vrøvl. Virkeligheden er, at dimittender er kræsne og alt for fine til at arbejde i Netto. Det har 24NYT skrevet om tidligere: https://24nyt.dk/klumme-mangel-paa-arbejdskraft-and/

Folk med lavt uddannelsesniveau skal opkvalificeres, mener de fire borgmestre. At opkvalificering ifølge eksperter ikke virker efter hensigten samt at ufaglærte og faglærte ikke vil opkvalificeres, har 24NYT skrevet tidligere: https://24nyt.dk/opkvalificering-er-blaar-i-oejnene/

Virksomhederne skal fremover ansætte langt flere nyuddannede uden erhvervserfaring, mener borgmestrene. Virkeligheden er, at danske virksomheder kun i ringe grad benytter akademikere. I Danmark har kun 20 pct. af medarbejderne i private virksomheder således en videregående uddannelse, mens tallet i f. eks. Sverige og Belgien er hhv. 25 pct. og 35 pct. Hertil kommer, at arbejdsgiverne ikke er meget for at ofre de penge og den tid, det tager at oplære dimittender. Derfor ligger ledigheden blandt ingeniørdimittender med under et års anciennitet på 22,7 pct., alt imens virksomhederne skriger efter ingeniører.

Flere studerende skal spores til at tage et relevant studiejob, mener borgmestrene. Igen er virkeligheden den, at studierelevante jobs er en mangelvare, så selv de dygtigste studerende, f. eks. dem der læser på International Business på CBS, har svært ved at finde studierelevante job.

Formålet med borgmestrenes kronik har uden tvivl været at skabe en illusion af politisk handlekraft, men kronikken er kemisk renset for konkrete tiltag og løsninger. Til gengæld er der mange velmenende formaninger til arbejdsgiverne, de unge, de ufaglærte og faglærte samt kommunerne om at tage sig sammen og levere en bedre indsats. Det er vist nok kun de fire borgmestre, der tror på, at formaninger kan øge arbejdskraftudbuddet.

 

 

 

 

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb