Top 20 sommerhus-kommuner: Vestjylland haler ind på Nordsjælland

Det historisk store sommerhus-salg i 2020 rokker ikke ved, at der er solgt flest sommerhuse i de samme 20 kommuner som året før.

“Det er velkendte, klassiske sommerhus-kommuner. Alle som en er de gået frem, men ‘køber-højtrykket’ gennem 2020 er ikke helt jævnt fordelt, når vi kigger nærmere på tallene, ” fastslår Michael Dalsager, der er boligmarkedsanalytiker og senior kommunikationskonsulent i Home.

Home har analyseret det samlede sommerhussalg ifølge Boligsiden.

Top 3 i 2020 er den samme: Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern.

Men det vestjyske sommerhus-mekka haler ind på den nordsjællandske ’guldkyst’, så det kun er 32 solgte sommerhuse, der adskiller de to. Det sker efter en fremgang på hele 63 % ude vestpå. Gribskov har oplevet en solid fremgang på 37 %.

Ny på 4. pladsen er Syddjurs, og ny er også Guldborgsund på 5. pladsen. Begge kommuner går én plads frem efter spring i salget på 62 % og 60 %.

“Odsherred er fortsat landets største sommerhus-kommune med flest købere – og den største faktiske fremgang i nye købere. Med hele 1422 solgte sommerhuse er der 392 flere købere end i 2019. Det er en fremgang på 38 %, ” siger Michael Dalsager.

LÆS OGSÅ:  Sommerhussalget i 2020 har nu overgået hele 2019

Men på årets top 20 er det Norddjurs på 14. pladsen, der skinner mest, når vi taler om procenter.

Kommunen tager førertrøjen med hele 86 % flere sommerhuse, der er givet videre til nye købere – det er 171 flere sommerhuse. Og det sender Norddjurs frem med to pladser på årets topliste.

Salget af sommerhuse var på landsplan 55 % højere i 2020.

“Og den store sommerhusjagt ser ud til at fortsætte. Sommerhussalget i årets første to uger er 183 % højere end året før, ” siger Michael Dalsager og tilføjer, at de første uger af 2020 var inden coronapandemien kom til Danmark.

Det store sommerhus-boom i Danmark satte ind i ugerne efter den første nedlukning i marts. Næsten 16.000 sommerhuse blev solgt i løbet af året.

Kontakt til lokal Home-mægler: https://home.dk/ejendomsmaegler/

TOPLISTEN – sorteret efter antal solgte sommerhuse i 2020

KILDE: Boligsiden og Home (beregning), sommerhushandler, hele markedet

Placering i 2020 Top 20 2020 Solgte sommerhuse i 2020 Pladser op eller ned Fremgang i antal handler Fremgang i %
1 Odsherred 1422 0 392 38%
2 Gribskov 1016 0 276 37%
3 Ringkøbing-Skjern 984 0 381 63%
4 Syddjurs 733 1 281 62%
5 Guldborgsund 648 1 243 60%
6 Varde 647 -2 182 39%
7 Kalundborg 601 2 254 73%
8 Jammerbugt 557 -1 183 49%
9 Frederikssund 492 1 181 58%
10 Halsnæs 452 -2 86 23%
11 Aalborg 446 1 201 82%
12 Hjørring 400 2 173 76%
13 Vordingborg 396 2 179 82%
14 Norddjurs 371 2 171 86%
15 Lolland 350 -2 106 43%
16 Slagelse 292 1 111 61%
17 Frederikshavn 289 1 109 61%
18 Mariagerfjord 283 2 124 78%
19 Bornholm 282 -8 21 8%
20 Thisted 267 -1 105 65%
LÆS OGSÅ:  Ét sted går det tilbage for sommerhusmarkedet

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)