Toplæger tjener en formue på bijobberi

Toplæger på store offentlige hospitaler tjener gode penge på at sende patienter til behandling på privathospitaler, som de selv var tilknyttet i deres fritid. Der blev i sin tid indført regler for at bremse det. Alligevel hænger problemet stadig som en truende sort sky over de store offentlige hospitaler i hovedstaden, skriver Berlingske.

”Fremtrædende læger risikerer at havne i potentielle interessekonflikter, fordi en del af dem fortsat har mulighed for at henvise patienter til behandling på privathospitaler, som de er tilknyttet i deres fritid. Mange har ligeledes mulighed for at uddele medicin eller behandlingsredskaber fra medicinalvirksomheder og andre leverandører, som de har bijob hos.

I patientorganisationerne har man betænkeligheder over mulige interessekonflikter. En del læger angiver, at de kan henvise patienter til de privathospitaler, hvor de har bijob. ‘Hvis en læge henviser en patient til en given behandling, må der ikke være tvivl om, hvorvidt det er til patientens bedste, eller om der kan ligge økonomiske interesser bag for eksempel en anbefaling om en operation frem for motion eller andet’, siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.

Det er op til lægen og lederen på afdelingen i fællesskab at sikre, at der ikke forekommer interessekonflikter. Overlægeforeningens formand Susanne Wammen er imidlertid tryg ved den måde, overlægerne og deres ledelse håndterer sagerne på. Der er helt klare regler på området, og hun har ikke hørt, at reglerne ikke bliver overholdt”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)