”Skiftende regeringer i Jerusalem har nu i årtier ignoreret ambitionen om en tostatsløsning, som er det eneste bud på en løsning af denne uendelige konflikt”, skriver Jyllands-Posten i sin leder den 11. maj.
’”Israels venner i både Europa og USA må holde fast i et pres på de israelske ledere for at arbejde for retfærdig fred med palæstinenserne. Målet er stadig en tostatsløsning”, skriver Berlingskes debatredaktør, Pierre Collignon, i dagens leder i Berlingske.
Hvis man gennemfører en tostatsløsning, vil alt i Mellemøsten løse sig, mener Biden, Jeppe Kofod, Pierre Collignon og andet godtfolk.
Denne fejlagtige analyse er imidlertid blevet grundigt overhalet af udviklingen i relationerne mellem Israel og landets arabiske naboer. Den såkaldte palæstinensiske sag og de urealistiske forslag om en tostatsløsning er derfor ikke overraskende røget ned på den politiske dagsorden over hele verden, også i EU. En palæstinensisk stat er i dag længere væk end den nogensinde har været.
I Israel er man ikke i tvivl om, at det er Bidens reaktivering af Obamas fejlslagne Mellemøst-politik, der har udløst den nuværende krise. Det mener bl.a. professor Eytan Gilboa, ekspert i amerikansk politik i Mellemøsten ved Bar-Ilan University.
Selv på det Israel-fjendtlige CNN, som alle danske medier inkl. Jyllands-Posten og Berlingske efterplaprer, lyder analysen, at tiden er løbet fra tostatsløsningen.
Historisk har Danmark været førende, når det gælder om at forsvare palæstinenserne og besynge tostatsløsningen.
Danmark har derfor sin del af ansvaret for den nuværende konflikt, idet vi er et af de lande i verden, der bidrager mest til det korrupte palæstinensiske styre. Udenrigsministeriet anser nemlig det ikke-eksisterende land Palæstina som et prioritetsland og har i 2017 bevilget 450 mio. kr. til palæstinensiske terrororganisationer. Pengene, der udbetales over fem år, går dels til korrupte palæstinensiske politikere, og dels til tunneller og raketter, der rammer civilbefolkningen i Israel.
Danske politikere og medier, der støtter palæstinensiske dagdrømmerier om en tostatsløsning, bør tænke på, at de reelt er medskyldige i mange palæstinenseres død, idet både Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas opfatter Danmarks støtte til den palæstinensiske tabersag som udtryk for, at deres terrorstrategi rettet mod Israel virker.
Danmarks dogmatiske Mellemøst-politik, der bakker op om den perspektivløse tostatsløsning, er en blindgyde. Eller sagt på anden måde: Med venner som Danmark har Israel ikke brug for fjender.
André Rossmann