Site icon 24NYT

Trængte ind til 11-årig pige, mens hun sov

barn pige græder ked af det trist

Modelbillede.

 

Ved et retsmøde fik ung mand, der tidligere er dømt for blufærdighedskrænkelse, forlænget sin fængsling og der kom samtidigt nye sigtelser mod ham.

Midt- og Vestsjællands Politi har i dag ved et retsmøde sigtet en 22-årig mand for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje i forhold til en mindreårig pige fra Roskilde.

Den 22-årige har siddet varetægtsfængslet siden maj, hvor han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse over for en 11-årig pige, som han trængte ind til, mens hun sov.

Han blev i december 2023 idømt halvandet års fængsel for blufærdighedskrænkelse ved i et stort antal sager at være gået ind i folks huse om natten og opsøgt familiernes sovende børn. Manden ankede dommen og har derfor siden februar været på fri fod op til ankesagens begyndelse.

Torsdag var han i retten for at få forlænget sin varetægtsfængsling. Retten valgte at forlænge fængslingen af manden med yderligere fire uger. Samtidigt blev det besluttet, at han skal underkastes en mentalundersøgelse. Han erkendte i retten de nye sigtelser, men ønskede ikke at udtale sig.

”Efterforskningen af sagen har gjort, at vi i dag har udvidet sigtelserne mod ham. Vi mener at have beviser for, at han en nat i april har været i et hus i Roskilde, hvor der lå to mindreårige piger og sov. Den ene af pigerne befølte han og filmede, og vi mener også, at han har berørt hende i en grad, så det det falder ind under straffelovens bestemmelse om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på grund af pigens alder”, siger senioranklager Pernille Bach Fredin fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi

Da forholdet blev filmet, er manden samtidigt også sigtet for besiddelse af børneporno.

”Vi forstår naturligvis godt, at den nye udvikling i sagen kan skabe bekymring hos andre familier i området. Derfor er det vigtigt for os at sige, at vi har ikke fundet tegn på, at der i andre sager – heller ikke i de sager, som han i første omgang blev fundet skyldig i – skulle være sket overgreb af den art, som han nu er sigtet for. Det har vi i dag også oplyst til forældrene i de øvrige sager”, siger Pernille Bach Fredin videre.

Exit mobile version