Trafik-slåskamp ender galt for 61-årig

Foto: Rigspolitiet


NYKØBING FALSTER: Vejvrede, slag og robuste briller

En 58-årig lokal mand krydsede fredag klokken 16.00 Prinsholmvej i Nykøbing Falster via et fodgængerfelt, men en 61-årig mand i bil – også en lokal – mente, det gik for langsomt med at komme over fodgængerfeltet.

Han gjorde derfor voldsomt tegn med bilens horn og kørte ret tæt på den gående mand.

De to mænd mundhuggedes derefter voldsomt, men de endte kort efter med at gå hver til sit.

For en stund.

Den 61-årige mand kørte lidt videre, standsede bilen og ventede på, at den 58-årige nåede hen til ham. Så begyndte diskussionen igen, og den 61-årige slog den anden mand i hovedet. Den 61-årige fik selv en flænge i hånden, fordi han ramte den anden mands briller, så det var et par sårede mænd, der mødte den patrulje, der nu kom til stedet.

LÆS OGSÅ:  KRONIK: Formand for muslimsk skolebestyrelse uddelte lussinger til eleverne

Det endte med, at den 61-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Kommentarer