Transparencys årlige PR-stunt

Danmark har de senere år kunnet bryste sig af at være det land, som opfattes som det mindst korrupte i verden. Sådan er det også i år – endda for fjerde år i træk. Men i år deler Danmark førstepladsen med to andre lande, nemlig Finland og New Zealand. Det viser en undersøgelse af korruptionsniveauet i 180 lande fra den globale antikorruptionsorganisation Transparency International, skriver Ritzau. Og dermed får danskerne endnu et klokkeklart bevis på, at de er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption.

Ifølge ”fake news”-Ritzau er Transparencys analyse af korruptionsniveauet i Danmark ”baseret på undersøgelser af udenlandske eksperter, erhvervsledere og forskeres opfattelse af, hvor korrupt et lands offentlige sektor er”. Det er ikke sandt. Når Transparency International måler på korruptionen i det offentlige Danmark, tager organisationen udgangspunkt i danske ”landeeksperters” vurderinger af korruptionsniveauet i Danmark. Dette fremgår klart af organisationens website, hvor der sort på hvidt står, at ”Transparency ikke selv er en del af dataindsamlingen”.

Det siger sig selv, at de danske ”landeeksperters” vurderinger er stærkt subjektive og farvede, og at eksperterne bruger et propagandistisk filter for at fremstille Danmark i så positivt lys som muligt. Eksperternes skønmaleri af korruptionen i det offentlige Danmark videreformidler Transparency International Denmark så til hovedkontoret, som tager det for gode varer. Sådan opbygges det falske glansbillede af Danmark som det mindst korrupte land i verden.

At Danmark stadig er nr. 1 skyldes dels, at korruptionen i den private sektor ikke bliver målt og inddraget, og dels det forhold, at mange danske korruptionsskandaler kun bliver omtalt i de lokale, dansksprogede medier. For udenlandske eksperter udgør det uigennemtrængelige danske sprog nemlig en uoverstigelig barriere, når det gælder om at gennemskue og kortlægge korruptionens omfang i Danmark. Uden objektive, udenlandske analyser er der derfor ingen påvirkning af Danmarks ranking i korruptionsindekset.

Listen over forhold, Transparency International IKKE inddrager, er lang. Det gælder f.eks. forhold som skattesvindel, momssvindel, bestikkelser, karteller, hvidvaskning af penge, sort arbejde mv. Tænk bare, hvis følgende korruptionssager i den private sektor var medtaget i de danske landeeksperters vurdering: bestikkelse i ejendomsfirmaet Atea, Nordeas lyssky bankforretninger i Panama Papers eller Danske Banks hvidvask i Estland for blot at nævne et par eksempler. Alt dette går altså under radaren i Transparency International’s korruptionsindeks. Hvis den type korruption var med i indekset, ville Danmark straks miste sin fine placering.

Senest er Danmark, som hidtil har været placeret i kategorien med ”lav” risiko for korruption sammen med lande som Tyskland, Schweiz og Norge, blevet placeret i kategorien med ”moderat” risiko for korruption sammen med lande som Italien, Columbia, Frankrig og Indien. Det skyldes ifølge Transparency den markante stigning i sager om korruption, svindel, embedsmisbrug og nepotisme på forsvarsområdet. Sagerne hænger sammen med lovgivningsmæssige huller og ureguleret lobbyisme, som indvirker negativt på personaleområdet og våbenkøb. Samtidig er der en “meget høj” risiko for korruption i forbindelse med Danmarks missioner i udlandet, hvor de ansatte mangler både forholdsregler og træning for at undgå korruption. Endelig peger Transparency International på, at Forsvarsministeriet misbruger offentlighedslovens paragraffer til at hemmeligholde dokumenter.

Ifølge Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i korruption, er det reelt umuligt at måle korruptionsniveauet i et land på basis af empiriske data. Der har været forsøg på at gøre det ved at sammenligne antallet af bøder, retssager og domme for korruption. Tallene kan imidlertid ikke betragtes som pålidelige målestokke for korruptionsniveauet, men snarere som udtryk for, hvor effektivt et lands medier, anklagemyndighed og domstole afdækker, undersøger og retsforfølger korruption.

Magt korrumperer. Det gør den i alle lande. Også i Danmark. Den faktiske korruption her i landet er mere udbredt end man tror. Den bliver imidlertid ofte håndteret internt og dermed under offentlighedens radar. Den korruption, som vi hører om i danske medier, er derfor kun toppen af isbjerget. Læs mere herom her.

André Rossmann