Site icon 24NYT

Tre børn i fare – fandt uaffyret fyrværkeri – Politiet udsender advarsel

fyrværkeri nytårsaften

Pas på uaffyret fyrværkeri

Fyns Politi vil gerne opfordre alle – og særligt børn – til at være ekstra varsomme, hvis de finder uaffyret fyrværkeri. Anledningen er, at der i dag kl 12.26 har været en ulykke på Korup Skole i Odense, hvor tre drenge på 11-12 år finder og håndterer noget uaffyret fyrværkeri – formentlig toppen af en kugleraket.

Det fundne fyrværkeri eksploderede, og de tre drenge kom til skade – den ene har fået en alvorlig skade på sit ene øje, og de to andre er kun lettere tilskadekomne.

Derfor vil Fyns Politi gerne opfordre alle til at passe på, hvis de finder ubrugt fyrværkeri – fx ude i naturen. Er man forældre, så opfordrer vi til, at man tager en snak med sine børn og advarer mod at samle fyrværkeri op.

Uaffyret fyrværkeri skal håndteres med stor forsigtighed. Du kan finde mere information på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk. Er du i tvivl, så ring 114

Exit mobile version