Tre mænd anholdt og sigtet for overfald på 55-årig

Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag anholdt tre mænd og sigtet dem for overfald.

Overfaldet skete natten mellem den 5. og 6. februar, hvor en 55-årig mand fra Sønderborg blev overfaldet på vej hjem fra en tur i byens natteliv.

De sigtede er tre mænd fra Sønderborg på 19, 20 og 22 år. De nægter alle at stå bag overfaldet og er løsladt efter afhøring.

Anholdelserne er blandt andet foretaget på baggrund af overvågning fra gerningsnatten. Politiet oplyser intet om etnicitet på gerningsmændene.

Da der stadig efterforskes, har politiet ikke yderligere kommentarer.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)