NYKØBING FALSTER:
En 56-årig mand er sigtet for vold og trusler på livet, efter han søndag flere gange opsøgte et par på 29 og 30 år på deres adresse. Her var den 56-årige, der var alkoholpåvirket, meget opfarende og aggressiv og truede blandt andet med at han ville voldtage og dræbe de to. Herefter gik han dog hjem til sig selv.
Da manden blev sigtet og afhørt, nægtede han først, at han havde truet parret, men en halv time efter patruljen forlod stedet, opsøgte manden igen parret, truede dem – denne gang med en kniv – og udsatte dem for vold. Nu blev manden anholdt, sigtet for vold og trusler igen, og taget med til Næstved Politistation. Den 56-årige blev løsladt mandag klokken 6.22.