SLAGELSE:
En mand stillede sig natten til søndag ud foran en politibil, som holdt på Fisketorvet i Slagelse, og da politibetjentene kontaktede ham, ville han ikke afsløre sit navn og sin fødselsdag. Han blev derfor anholdt klokken 2.28 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og herefter kom hans identitet frem: Det var en 19-årig mand fra Slagelse. Under anholdelsen sendte han en byge skældsord ud over betjentene, og han truede den ene betjent med, at “han skulle passe på, når han kom hjem”. Derfor blev den 19-årige også sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet og for trusler. Han blev løsladt igen klokken 3.34.