Trump advarer EU mod at undergrave USA’s sanktioner mod Iran

Mens USA opfatter Iran som en fjendtlig magt, ser EU-landene det muslimske terrorregime i Iran som deres ven. Samtidig med, at USA’s handelssanktioner mod Iran er trådt i kraft, har EU annonceret, at de bliver modsvaret af en EU-lovgivning, der skal undergrave de amerikanske sanktioner og hjælpe Teheran til fortsat at kunne sælge olie i EU.

Årsagen til EU’s støtte til Iran er grådighed. Den gensidige EU-handel med Iran steg nemlig fra 13,7 mia. euro i 2016 til 21 mia. euro i 2017, og den stiger fortsat.

EU’s reaktion på de amerikanske sanktioner mod Iran er et vidnesbyrd om, at unionens moralske kompas er i dyb krise. EU har valgt at støtte det muslimske regime i Iran og dermed direkte modarbejde det USA, som var med til at befri og genopbygge Europa efter krigen, og som fortsat er den ultimative garant for EU’s sikkerhed.

Den kendte britiske klummeskribent Melanie Phillips skrev: “Europæernes iver efter at fortsætte handelen med Iran er afskyelig. USA har opført Iran som en af verdens største sponsorer af terrorisme. Regimet har befundet sig i en tilstand af selverklæret krig imod Vesten, lige siden det kom til magten i 1979. Det benægter regelmæssigt Holocaust og gentager sine intentioner om at slette Israel fra landkortet. Så det burde simpelthen være i strid med al samvittighed at handle med Iran. Alligevel bøjer europæerne sig i støvet for fortsat at kunne gøre det”.

USA’s præsident Donald Trump har gentagne gange krævet et stop for al bilateral handel mellem EU og Iran grundet Irans støtte til den globale terrorisme og intentionerne om at udradere Israel fra verdenskortet.

Senest har Trump truet EU med bøder, såfremt EU går videre med sine planer om at forpurre sanktionerne mod Iran. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)