Trump angriber de sociale medier

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et præsidentielt dekret, der giver mulighed for at ændre i en lov (Section 230 of the Communications Decency Act), der beskytter de sociale medier. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er sket efter at det sociale medie Twitter for første gang satte et faktatjek-mærkat på et opslag fra Trump angående brevstemmer, der blev stemplet som vildledende.

Trump har bebudet, at han vil skrotte eller ændre en lov, der fjerner de sociale mediers retlige immunitet. Den immunitet beskytter dem mod at blive holdt ansvarlige for, hvad deres brugere skriver.

Ifølge Trump er de sociale medier ikke længere neutrale fora, men engagerer sig i politisk aktivisme. Han beskylder samtidig de sociale medier som f.eks. Twitter for at påvirke det kommende præsidentvalg. Læs mere her.

Læs også Tucker Carlsons indlæg om de sociale mediers korstog mod Donald Trump.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)