Den eminente studievært Megyn Kelly beskriver journalisten Susan Crabtree som den med de bedste kilder i Secret Service. Derfor er det særligt bemærkelsesværdigt, at Crabtree nu antyder, at den organisation, som har til opgave at beskytte bl.a. Donald Trump, er infiltreret af agenter for det iranske regime. Altså det regime, der gang på gang har lovet at dræbe Trump.
Hvis Crabtree har ret, forklarer det flere mærkelige omstændigheder ved begge attentater på Trump.
Hvordan kunne attentatmanden Ryan Routh vide, at Trump ville spille golf i West Palm Beach, når han ejede og ofte benyttede flere andre golfbaner? Er der agenter i Trumps nærhed eller i Secret Service, som har ladet et ord falde til iranerne?
Som Megyn Kelly sandsynliggør, har det iranske præstestyre i længere tid kendt til Ryan Routh og har vidst, at han var en psykopatisk og løs kanon, som man nemt kunne få til at forsøge et attentat.
Kelly peger også på den omstændighed, at FBI har skyndt sig at overtage opklaringen af det seneste mordforsøg på Donald Trump, efter at de lokale myndigheder i Florida havde bekendtgjort, at de ville efterforske sagen.
FBI, som gennem mange år har været med til at producere løgnagtige anklager mod Trump! Som ved, at han vil rense ud i toppen af organisationen, hvis han bliver valgt!
Det begynder at minde om mordet på John F. Kennedy, der blev dræbt, efter at han havde truet med at splitte CIA ad.
Som det hed i filmen om Kennedy-mordet: Spørg dig selv: Hvem drog fordel af det? Hvem havde mulighed for at gennemføre det? Og hvem havde magten til at dække over det?
Man skal være dummere end politiet tillader, hvis man tror, at vi får en afdækning af baggrunden for mordforsøgene på Donald Trump.