De europæiske NATO-medlemslande har lige nu gang i hemmelige samtaler om at øge forsvarsudgifterne til 3 pct. i stedet for 2 pct. af landenes BNP. Bliver de enige, vil det nye tiltag blive præsenteret på topmødet i juli næste år, skriver Berlingske med Financial Times som kilde.
”En stigning på en enkelt procent kan umiddelbart lyde af lidt, men det er en stejl stigning, der kommer til at lægge et stort pres på de lande, der allerede nu kæmper med at nå målet om 2 pct.
Ifølge NATOs egne beregninger kommer 23 af forsvarsalliancens 32 medlemslande til at nå målet om 2 pct. i 2024 – det er mere end tidligere, men der er stadig ni lande, der ikke kommer i mål. Så hvorfor vil man stramme skruen yderligere?
Jo, med Donald Trumps snarlige genkomst til Det Hvide Hus og hans krav om, at de europæiske lande skal gøre mere samt erkendelsen af, at det nuværende udgiftsniveau ikke er nok til at støtte Ukraines forsvarskamp mod Rusland, så har de europæiske lande indset alvoren. Men de panikker også over, hvordan de skal finde pengene til at nå det mål”.
24NYT: Et løft på 1 pct. af BNP betyder, at danskerne står foran en gigantisk ekstraregning på op til 30 mia. kr. mere om året og dermed et velfærdstab, hvor priserne vil stige og danskerne bliver fattigere. Regeringen påstår, at Danmark bruger 2,4 pct. af sit BNP på forsvar og sikkerhed, men det er der ingen i NATO, der hopper på. Alle kender nemlig Danmarks kreative måde at opgøre de danske forsvarsudgifter på, hvor danske donationer til Ukraine tæller med i det samlede regnestykke. De danske forsøg på at snyde NATO er også blevet fordømt og afvist af flere NATO-lande samt den tidligere generalsekretær for NATO, Jens Stoltenberg.