Den amerikanske højesterets ni dommere hørte torsdag argumenter fra tilhængere og modstandere af staten Colorados beslutning om at udelukke Donald Trump fra at opstille til præsidentvalget i november.
Uden at der har været nogen egentlig retssag, har Colorados højesteret resolveret, at Trump gjorde sig skyldig i oprør i forbindelse med sin tale den 6. januar 2021, hvor han opfordrede sine tilhængere til at demonstrere ”fredeligt og patriotisk” mod udfaldet af det netop afholdte præsidentvalg, som han og adskillige af hans støtter fandt, var præget af valgsvindel. Trump-kritikernes argument har hele tiden været, at det sagde han ganske vist, men i virkeligheden mente han det modsatte.
Colorado bygger sin afgørelse på den amerikanske forfatnings 14. tillæg, sektion 3, hvis formål er at forhindre embedsmænd, der har gjort sig skyldige i oprør, i at søge valg til nye embeder. Bestemmelsen blev indført umiddelbart efter den amerikanske borgerkrig 1861-1865 i den klare hensigt at diskvalificere anførere for de slagne sydstater.
Et af problemerne ved Colorado-sagen er, om det 14. forfatningstillæg overhovedet omfatter præsidentkandidater. Et endnu større problem er de uoverskuelige konsekvenser, hvis enkelte stater uden videre kan udelukke kandidater til føderale poster. I det konkrete tilfælde vil Colorado de facto tiltage sig retten til af gribe ind i nationale valg, og hvis det lykkes, står adskillige andre demokratisk-styrede stater på spring for at gøre det samme. Men hvad skulle så forhindre stater med republikansk styre i at smide demokratiske kandidater ud? Som en af højesteretsdommerne bemærkede, er oprør et vidt begreb, og det vil næppe være vanskeligt at finde noget at hænge f.eks. Joe Biden op på.
Trump og hans advokater anfører, at hvis Højesteret giver Colorado medhold, bliver konsekvensen kaos, og dette argument synes at have gjort indtryk på Højesterets dommere – såvel de konservative som de liberale.
En række forfatningsretskyndige vurderer, at Trump vinder sagen, hvilket må betyde, at der bliver sat en stopper for andre staters forsøg på at slette hans navn af stemmesedlerne.
Flere kommentatorer er tilbøjelige til at tro, at Højesteret helt vil se bort fra spørgsmålet om oprør og udelukkende basere sin kendelse på en fortolkning af det 14. forfatningstillæg og andre forfatningsretlige overvejelser – for dermed at undgå at skulle blande sig i politik.
Kendelsen forventes at foreligge om få dage eller uger.