Site icon 24NYT

Trump øger presset på Tyskland

USA, Australien og New Zealand har nedlagt forbud mod, at kinesiske Huawei kan byde ind på 5G-nettene, og amerikanerne har de seneste måneder advaret deres nærmeste allierede mod Huawei, hvis udstyr kan benyttes til spionage.

Ligesom mange andre EU-lande er Tyskland afhængig af samarbejdet med USA’s efterretningstjenester, der bl.a. hjælper med at spore og bremse terroraktivitet.

USA’s præsident Donald Trump har netop øget presset på Tyskland, idet hans regering har informeret tyskerne om, at hvis ikke de nægter Huawei adgang til 5G-nettet, er USA klar til at skrue ned for efterretningssamarbejdet mellem de to lande. Det skriver Berlingske.

Exit mobile version