Den snu småstatsstrategi, som Danmark følger på forsvarsområdet, foreskriver, at det sikkerhedspolitisk gælder om at køre på fribillet og altid være parat til at kæmpe til den sidste amerikaner.
Der skulle en voksen som Donald Trump til at minde danskerne om, at frihed og sikkerhed ikke er noget, der kommer gratis udefra, og at Danmark skal leve op til de indgåede aftaler og bidrage med den nødvendige økonomi til at løfte den fælles byrde i NATO.
Men er man snu, betaler man ikke, medmindre man bliver presset til det. Og det er det, der sker nu. Efter massivt pres fra USA’s præsident og USA’s ambassadør i Danmark, Carla H. Sands, er nye milliarder på vej til det danske forsvar, skriver Berlingske.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal på et forsvarsministermøde i NATO midt i februar præsentere en plan for, hvordan Danmark når NATO-målet om at bruge to pct. af BNP på forsvaret i 2024. Med sidste års forsvarsbudget står Danmark til kun at nå 1,3 pct. af BNP i 2024.
Med forventningen om, at lande som Tyskland, Holland og Norge hæver målet til 1,5 pct. af BNP, ”går regeringen efter 1,5 pct., så Danmark kan lægge sig lige bag ved tyskerne, og så regner man med, at man ikke får så meget skældud. Det er det, øvelsen går ud på”, siger lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen.