Selvom præsident Donald Trump varslede en åbning af det vigtige Hormuzstrædet, er skibstrafikken gennem strædet begrænset og stramt kontrolleret af iranerne. Torsdag lå trafikken gennem strædet på langt under 10 pct. af det normale niveau trods våbenhvilen mellem USA og Iran. Lige nu bevæger stort set ingen skibe sig gennem det helt centrale stræde, og langt de fleste bliver liggende på de samme placeringer, som de har opholdt sig på i flere uger. Mere end 800 skibe ligger fortsat i kø for at passere gennem strædet.
NATO’s generalsekretær Mark Rutte har meddelt de europæiske NATO-medlemmer, at Trump inden for få dage ønsker konkrete tilsagn om at bidrage til at sikre fri sejlads i Hormuzstrædet. De europæiske NATO-lande er derfor under pres for at vise, at de hurtigt udarbejder konkrete planer for at bidrage til at sikre strædet. Flere af dem har meldt ud, at de er villige til at hjælpe i Hormuzstrædet, men kun når der er en varig indstilling af fjendtlighederne og en aftale med Iran om, at deres skibe ikke vil blive angrebet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)