Trump truer med at stække de sociale medier

Kampen om ytringsfrihed på de sociale medier som Facebook, Google, Twitter eller YouTube har udviklet sig til en global værdikamp mellem globalisterne og antiglobalisterne.

De sociale medier er ikke længere neutrale fora, men engagerer sig i politisk aktivisme ved at undertrykke konservative, antiglobalistiske stemmer. Mange konservative over hele verden har anklaget de sociale medier for at censurere røster på højrefløjen.

I USA har Google åbent indrømmet, at platformen vil forsøge at blande sig i amerikanske valg til fordel for Demokraterne.

Miljøet hos de amerikanske tech-giganter, der driver de sociale platforme, præges af venstreorienterede holdninger, politisk korrekthed samt vilkårlig og uigennemsigtig censurpolitik, der indskrænker rammerne for den offentlige samtale og udgør en seriøs trussel mod ytringsfriheden.

Fjernelsen af opslag på Facebook og de øvrige platforme finder sted i et stort omfang og på et tvivlsomt grundlag. F.eks. fjernede YouTube for nylig en videofilm, fordi den ikke reflekterede WHO’s officielle fortælling om den kinesiske coronavirus.

I EU rettes tech-giganternes politiske censur primært mod nationalkonservative samt EU- og islamkritikere. EU-Kommissionens tidligere formand, Jean Claude Juncker, har udtalt, at højrefløjspartierne skal udelukkes fra politisk debat og dialog, og stillet krav om, at tech-giganterne fjerner ”fake news med højreekstremistisk indhold” fra deres platforme.

Den hårdt pressede magtelite i EU tager mere og mere totalitære instrumenter i brug for at bevare magten. Pakket pænt ind i vendinger som “kampen mod fake news”, som er omskrivning for helt legitime EU- og indvandringskritiske holdninger og synspunkter, der beskyttes af ytringsfriheden.

Tech-giganternes rolle er meget problematisk, da de har en monopolistisk kontrol over debatten på internettet. Denne monopollignende status misbruger tech-giganterne, idet de agerer som politiske og totalitære værdikrigere med det åbenlyse mål at udradere konservative, antiglobalistiske stemmer.

I Danmark er det primært de etablerede nyhedsmedier såsom Berlingske, Politiken, TV2 mv., der sætter rammerne for, hvordan danskerne udøver deres ytringsfrihed.

Ifølge en ny rapport står de etablerede medier bag en omfattende omredigering og censur af den offentlige debat på de sociale medier. På Facebook sletter de således helt lovlige læserkommentarer om politik, samfundsforhold, kriminalitet, indvandring mv.

DR Nyhederne er det nyhedsmedie, der sletter flest læserkommentarer, nemlig 6,5 pct. af samtlige kommentarer. Kun 1,1 pct. af de slettede kommentarer på Facebook er strafbare, og for hver strafbar kommentar, der bliver slettet fra de danske nyhedsmediers Facebook-sider, slettes 36 almindelige holdningsytringer.

Officielt kræver danske politikere, at Facebook og de øvrige sociale platforme pålægges ansvar for indhold. Men i virkeligheden er de glade for, at Facebook lukker munden på de EU- og indvandringskritiske ytringer, som formidles af uafhængige medier som Den Korte Avis eller 24NYT. Fra politisk hold kom der således ingen protester, da Facebook i marts 2019 på foranledning af DR lukkede 24NYT’s Facebook-profil. Den er lukket den dag i dag.

Den danske stat har ellers pligt til at garantere vores ytringsfrihed. Men reelt er det sådan, at hvis Facebook sletter ens billeder eller ytringer, eller lukker ens profil ned, kan man ikke gå ned i retten med anklagen om, at Facebook har begrænset ens ytringsfrihed.

USA’s præsident, Donald Trump, har for nylig underskrevet et præsidentielt dekret, der giver mulighed for at ændre i den lov (Section 230 of the Communications Decency Act), der beskytter de sociale medier mod at blive holdt ansvarlige for, hvad deres brugere skriver.

Trump har bebudet, at han vil fjerne de sociale mediers retlige immunitet efter at Twitter for første gang satte et faktatjek-mærkat på et opslag fra Trump angående brevstemmer, der blev stemplet som vildledende.

Trumps dekret vil helt sikkert blive udfordret ved de amerikanske domstole. Retssagerne kan tage lang tid, så de bebudede lovændringer efter al sandsynlighed først vil træde i kraft efter præsidentvalget i november 2020.

Men dekretet tjener som en advarsel om, at Trump er klar til at gøre de venstreorienterede sociale medier til mål for sin vælgerbases vrede i den kommende valgkamp, medmindre medierne stopper deres politiske aktivisme. Man kan kun håbe, at han gør alvor af sin advarsel inden præsidentvalget.

André Rossmann