Trumps mål er en svækket dollar

Verdens største valuta, den amerikanske dollar, er kraftigt på vej ned i disse dage. Man kan købe den lige nu for 6,22 kr., og dermed er dollaren faktisk svækket så meget, at den ligger på det laveste niveau i over fire år. Mens dollaren for bare to uger siden kostede 6,44 kr., kostede den i går 6,27 kr.

Dollarens fald betyder grundlæggende to ting for Danmark: Det bliver billigere for en dansk familie at tage på to ugers ferie i USA, når prisen på en dollar er faldet, men det bliver sværere for danske virksomheder at sælge deres produkter i USA. Amerikanske kunder skal nemlig betale flere dollar, hvis danske virksomheder skal have det samme for deres produkter i danske kroner som tidligere.

De seneste dage er dollaren styrtdykket over for en lang række valutaer og har nået det laveste niveau over for euroen i næsten fire år. Trump udtalte, at svækkelsen af dollaren var ”fantastisk”.

Den svækkede dollar er nemlig et led i Trumps forhandlingsstrategi om at styrke USA’s magtposition i verden. Den konstant overvurderede dollar, som er verdens førende reservevaluta, gør amerikanske varer ekstrem dyre og svækker dermed USA’s konkurrenceevne.

Trumps mål er derfor en devalueret dollar, som gør amerikanske varer billigere. En svækket dollar vil være med til at reducere USA’s handelsunderskud og øge eksporten af amerikanske varer.

Selv om dollaren ligger nu i det svageste niveau i næsten fire år, er dens dominans som verdens førende reservevaluta uformindsket.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)