Site icon 24NYT

Tusindvis af danskere vil miste deres job

Europa bløder. Og bløder kraftigt og langt værre, end økonomerne havde forestillet sig, skriver Børsen.

Der er tale om en enorm tilbagegang i europæisk økonomi, som er kommet med rivende fart. Vi må konstatere, at virkeligheden overgår fantasien. Det er voldsomt og meget værre, end vi i forvejen havde frygtet“, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, vurderer, at 2020 kan ende med et fald på hele 10 pct. i euroområdets bnp. Og det er selvsagt meget skidt nyt for dansk erhvervsliv.

Danske virksomheder er meget afhængige af at kunne afsætte deres varer og tjenester i udlandet. Alene i 2019 eksporterede danske virksomheder for 1297 mia. kr. Det betyder, at omtrent 800.000 danske jobs er direkte eller indirekte afhængig af udviklingen i eksporten. Som tingene ser ud nu, så er der udsigt til et historisk fald den danske eksport i år. Et fald, der desværre vil kunne koste tusindvis af danskere deres job“, siger Tore Stramer.

Over 50 pct. af dansk eksport går til EU-landene, så det er altså 400.000 danske jobs, der er direkte afhængige af den økonomiske udvikling i EU.

Exit mobile version