Site icon 24NYT

Tyrker skød 14 gange mod bil i beboelseskvarter – udvises

25-årig idømt 7 års fængsel og udvisning for drabsforsøg i Albertslund

Retten i Glostrup har her til eftermiddag idømt en 25-årig herboende tyrkisk statsborger syv års fængsel samt udvisning for drabsforsøg, fareforvoldelse og ulovlig våbenbesiddelse

Den 25-årige blev fundet skyldig i, at affyre 14 skud mod en bil der holdt parkeret på en parkeringsplads i et beboelseskvarter i Albertslund den 7. juni 2018. Retten fandt at skuddene var blevet affyret for at dræbe føreren af bilen, samt at skuddene var afgivet på sådan en måde, at de havde voldt nærliggende fare for to personer der havde opholdt sig sammen med føreren tæt ved bilen.

Udvist

Retten fandt på baggrund af den alvorlige kriminalitet, at der skulle ske udvisning i forbindelse med dommen, og at der skulle fastsættes et indrejseforbud for bestandig.

– Straffen skal ses i forhold til de mange skud der er affyret og det faktum at skyderiet fandt sted midt i et boligområde, siger anklager Jannik Rasmussen.

Den 25-årige ankede dommen.

Exit mobile version