Udgivet på Gatestone.org
Mens verdens opmærksomhed har været afledt af Ruslands invasion af Ukraine, har NATO-landet Tyrkiet haft travlt med at chikanere et andet NATO-land: dets vestlige nabo, Grækenland.
Ifølge græske medier krænkede Tyrkiets militære luftvåben den 15. april Grækenlands luftrum 90 gange og foretog tre overflyvninger af ubeboede græske øer.
Tyrkiets luftvåben har næsten uafbrudt krænket græsk luftrum siden årets begyndelse.
Ifølge Grækenlands nationale forsvars generalstab krænkede Tyrkiet græsk luftrum hver eneste dag i perioden 11.-13. april. Landets F-16-kampfly fløj over de græske øer Panagia, Oinousses og Farmakonisi. “De tyrkiske fly blev identificeret og afvist af græske kampfly i henhold til international lov og praksis”, skriver avisen Kathimerini.
I mellemtiden lancerede det tyrkiske forsvars producent og leverandør af våben, Roketsan, der hører under Tyrkiets væbnede styrker, sit nye missil med en video, der viser et simuleret angreb på en græsk ø i Det Ægæiske Hav.
Nyhedssiden Nordic Monitor rapporterer:
“En simuleringsvideo produceret i forbindelse med lanceringen af det nye missil indeholder budskaber til Grækenland. Militæreksperter fortæller Nordic Monitor, at store våbenproducenter svarende til Roketsan har lavet flere globale lanceringer for deres internationale kunder, men at tyrkiske virksomheder i årevis har fremstillet simuleringer af angreb på Grækenland og andre naboer.
“Eksperter, der har analyseret billederne for Nordic Monitor, fortæller, at videoens missiler affyres fra Çeşmes kyst i det vestlige Tyrkiet, og at videoens satellitkort er blevet reproduceret med mindre ændringer.
“De fastslår desuden, at videoens billeder af en ø og klippeformationer bekræfter, at det er en illustration af Çeşmes kyst. Videoens fjendeland er den græske ø Chios, der ligger 6,5 km fra den tyrkiske kyst.
“Den tyrkiske side forekommer i videoen underforstået at være egne styrker eller, jævnfør militær terminologi, blå styrker, mens den anden side er markeret med rød farve, hvilket betyder fjenden.
“Det er bestemt ingen tilfældighed, at missilerne i videoen affyres fra øst mod vest. I sådanne simuleringsvideoer affyres missilet normalt fra venstre mod højre, men i ÇAKIR’s video affyres missilet fra højre mod venstre, og fjendtlige mål ødelægges, hvilket leverer et underforstået budskab om, at målet er Grækenland.”
Tyrkiet – både regeringen og den politiske opposition – har i årevis åbent truet med at erobre græske øer i Det Ægæiske Hav. Som Tyrkiets nylige krænkelser af græsk luftrum, Roketsans video og erklæringer fra tyrkiske embedsmænd demonstrerer, ser Ruslands invasion af Ukraine ud til at give Tyrkiet en bekvem anledning til at øge sin militære aggression mod Grækenland.
Tyrkiet hævder, at Grækenland har brudt internationale aftaler ved at udstationere tropper og militært udstyr på de østlige øer i Det Ægæiske Hav. Grækenland har gentagne gange afvist anklagerne ved at svare, at så længe der eksisterer en tyrkisk militær trussel mod disse øer, bliver de ikke afmilitariseret.
Den juridiske status for de græske øer i Det Ægæiske Hav er klar: Lausanne-traktaten fastlægger grænserne mellem Tyrkiet og Grækenland med undtagelse af den oprindeligt italienskbesatte øgruppe Dodekaneserne, der blev genforenet med Grækenland i 1947 efter Italiens og Anden Verdenskrigs allieredes underskrivelse af fredsaftalen i Paris.
Grækenlands suverænitet over disse øer fastslås i internationale konventioner: Lausanne-traktaten fra 1923, Montreux-traktaten fra 1936 og Paris-traktaten fra 1947.
I juli 2021 indgav Tyrkiet imidlertid en klage til FN. Klagebrevet var stilet til generalsekretær Antonio Guterres og var underskrevet af Tyrkiets faste repræsentant i FN, Feridun Sinirlioğlu. Man kan heri læse:
“Jeg vil på vegne af min regering endnu en gang gøre jer opmærksomme på Grækenlands fortsatte åbenlyse brud på sine traktatforpligtelser i såvel Det Ægæiske Hav som i Middelhavet angående de øer, hvis suverænitet blev overgivet til Grækenland på den ganske bestemte betingelse, at de forbliver demilitariserede…
“Grækenlands fortsatte forsætlige og vedholdende materielle brud på demilitariseringsbestemmelserne i fredstraktaterne fra Lausanne og Paris, der ellers er afgørende for opfyldelsen af deres formål og hensigt, udgør en alvorlig trussel mod Tyrkiets sikkerhed.”
Grækenlands faste repræsentant i FN, Maria Theofili, sendte som svar et brev til FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, der blandt andet erklærede:
“Argumenterne i overstående tyrkiske brev om, at suveræniteten over græske øer i Det Ægæiske Hav og Middelhavet blev overdraget til Grækenland ved Lausanne-traktaten den 24. juli 1923 og Paris-traktaten den 10. februar 1947 ‘… på den ganske bestemte betingelse, at de forbliver demilitariserede’ er ikke alene åbenlyst ubegrundede og grundløse; de er også juridisk og historisk ukorrekte. Vi vil gerne endnu en gang gentage, at suveræniteten over øerne, småøerne og klipperne i Det Ægæiske Hav blev endegyldigt og betingelsesløst overdraget til Grækenland i de ovennævnte traktater, og enhver fortolkning, der går imod disse grundlæggende traktaters bogstav eller ånd, svarer til et uautoriseret forsøg på ensidigt at gennemgå og revidere dem.”
De tyrkiske medier viste i januar en video, hvori der argumenteres for, at kadetter på det tyrkiske flådeakademi let ville kunne nå den græske ø Kastellorizo (“Meis” på tyrkisk) ved at svømme derover fra Tyrkiet. Videoen blev også vist på det tyrkiske forsvarsministeriums officielle twitterprofil. Tyrkiets forsvarsminister Hulusi Akar indleder videoen med at sige:
“Dér ligger øen Meis, 1.950 meter fra Tyrkiet. Svømmestandarden for kadetterne ved vores militærakademi er 2.000 meter. Så de kan tage derover ved at svømme.”
Videoen viser dernæst nogle kadetter fra det tyrkiske militærakademi svømme ud til øen Tuzla, der også ligger 1.950 meter fra Istanbul, hvor de befinder sig.
Hvis Tyrkiet ikke har nogen militære eller aggressive ambitioner over for disse græske øer, hvorfor insisterer de så med en sådan hårdnakkethed på fraværet af græsk militær på disse øer, der juridisk hører under græsk territorium?
Tyrkiet virker desværre til at have en ekspansionistisk dagsorden, der går flere århundreder tilbage i historien, og som den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har formuleret.
Grækenland har ikke en sådan dagsorden. Grækenland har ikke haft travlt med at invadere eller true sine naboer eller andre lande i Mellemøsten.
Tyrkiet invaderede derimod det nordlige Cypern i 1974, tvangsflyttede de kristne grækere, der boede der, og laver tiltag for at overtage resten. I 2018 invaderede Tyrkiet desuden det nordlige Syrien og har ved hjælp af jihadistiske paramilitære styrker besat området lige siden.
Mens Tyrkiets økonomi er i fortsat recession, falder den tyrkiske offentligheds støtte til regeringen. Ifølge en meningsmåling fra 2021 fra instituttet Yoneylem har 53% af de tyrkiske borgere mistet tilliden til den tyrkiske præsident. Ifølge meningsmålingsinstituttet ORC’s spørgeundersøgelser fra februar 2021 til marts 2022 mistede Tyrkiets regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) i løbet af året stemmer hver eneste måned. Kan det være, at den tyrkiske regering på denne baggrund føler behov for en militær sejr over Grækenland for at øge Erdogans stemmeandel ved det kommende parlamentsvalg i 2023?
Herudover er år 2023 hundredåret for grundlæggelsen af Republikken Tyrkiet og underskrivelsen af Lausanne-traktaten. Erdogan har fastslået, at hans regering har sat sig nogle mål for 2023. Set i lyset af den tyrkiske regerings handlinger og erklæringer inkluderer disse mål sandsynligvis territorial ekspansion. Den 19. oktober udtalte Erdogan:
“[I 1914] strakte vores territorier sig over hele 2,5 millioner km2, og ni år efter indgåelsen af Lausanne-traktaten var de skrumpet ind til 780.000 km2…. At insistere på [grænserne fra 1923] er den største uretfærdighed, der kan begås mod landet og nationen. Mens alt er under forandring i verden nu om stunder, kan vi ikke betragte en opretholdelse af vores status fra 1923 som en succes.”
Den 22. oktober 2016 udtalte han:
“Vi accepterede ikke vores grænser frivilligt… På den tid [da de nuværende grænsedragninger blev trukket] gik vi ganske vist med til det, men den egentlige fejl er at overgive sig med det offer.”
Den foregående måned henviste Erdogan direkte til de ægæiske øer:
“Du kan se de ægæiske øer nu, ikke? I Lausanne bortgav vi disse øer, hvor hvad du råber herovre [i Tyrkiet] kan høres derovre. Er det en sejr? De områder plejede at tilhøre os.”
Den 10. februar udtalte den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu i et interview på den statslige station TRT:
“Vi har sendt to breve til FN, fordi disse øer blev bortgivet til Grækenland ved Lausanne-traktaten i 1923 og ved fredsaftalen i Paris i 1947 på den betingelse, at øerne ikke militariseredes. Grækenland begyndte imidlertid at omgå dette i 1960’erne…. Disse øer blev afstået under visse betingelser. Hvis Grækenland ikke holder op, vil der blive sat spørgsmålstegn ved suveræniteten over øerne…. Vi vil om nødvendigt komme med en sidste advarsel.”
Som reaktion på dette udsendte EU’s hovedtalsmand for eksterne anliggender, Peter Spano, følgende erklæring:
“Grækenlands suverænitet over disse øer er uomtvistelig. Tyrkiet bør respektere det, afstå fra provokerende erklæringer og handlinger i denne henseende, forpligte sig tydeligt til gode relationer med sine naboer og arbejde på at løse enhver konflikt på fredelig vis. Internationale aftaler skal overholdes.”
De tyrkiske myndigheder fortsætter imidlertid med at angribe de græske øer. Den 18. februar sagde Erdogan:
“Det er ikke muligt for os at forblive tavse om de militære aktiviteter, der foregår i modstrid med aftalerne om øerne med en demilitariseret status. Vi bragte faktisk dette emne på dagsordenen i FN. Det vil også være på dagsordenen i den kommende periode.”
På trods af en aftale mellem de to lande om at respektere hinandens større nationaldage og helligdage, brød Tyrkiet ind i græsk luftrum 37 gange med F-16-kampfly og CN 235-transportfly den 6. januar, der er helligtrekongersdag, hvor ortodokse kristne fejrer Jesu tydelige fremtræden. Den 7. februar krænkede Tyrkiet det græske luftrum 60 gange på en enkelt dag. Den 14. marts, en dag efter at Grækenlands og Tyrkiets ledere var mødtes i Istanbul og havde aftalt at reducere spændingerne i Det Ægæiske Hav, afslørede græske militærkilder, at Tyrkiet foretog 25 krænkelser af græsk luftrum.
Grækenlands udenrigsminister, Nikos Dendias, har i mellemtiden beskrevet Tyrkiets holdning til Grækenland som “indbegrebet af irrationalitet” og tilføjede:
“Tyrkiet har ud for vores øer opmarcheret den største landgangsstyrke og den største flåde i Middelhavet, mens de kræver, at vi demilitariserer vores øer – med andre ord, at vi opgiver vores anerkendte ret til selvforsvar, som beskrevet i FN-pagten.”
Tyrkiets aggression mod de græske øer og det øvrige Grækenland bør analyseres inden for dens historiske kontekst, herunder tyrkiske erobringer, imperialisme og islamisering igennem århundreder. Tyrkerne stammer oprindeligt fra det centrale Asien, hvorfra de invaderede Lilleasien, der i 1000-tallet lå inden for grænserne af det græske Byzantinske Rige, og tyrkificerede området. De osmanniske tyrkere invaderede den daværende græske by Konstantinopel (vore dages Istanbul) i 1400-tallet og ødelagde Det Byzantinske Rige. Efter næsten fire århundreders osmannisk undertrykkelse blev grækerne selvstændige som følge af Uafhængighedskrigen (1821-1832) og blev det første af Det Osmanniske Riges folkeslag, der sikrede sig anerkendelse som et selvstændigt land.
Fra 1913 til 1923 blev grækerne i Anatolien, der forblev under det osmanniske tyrkiske styre, udsat for folkemord, der næsten fuldstændigt udryddede de anatolske kristne, herunder armenere og assyrere. Den tyrkiske forfølgelse af grækere og andre kristne fortsatte efter grundlæggelsen af Republikken Tyrkiet i 1923 og kulminerede i den antigræske pogrom i Istanbul i 1955 og tvangsudvisningen af stort set alle tilbageværende etniske grækere fra Istanbul i 1964. Ti år senere invaderede Tyrkiet den nordlige del af Republikken Cypern og har ulovligt besat 36% af øen i de forgangne 48 år.
Tyrkiets foranstaltninger rettet mod Grækenland og Cypern handler om Tyrkiets ønske om geostrategisk overherredømme i området på bekostning af international lov, såvel som om Tyrkiets islamiske stræben efter ekspansionisme og overherredømme over grækere og andre ikketyrkere i regionen. Som følge af Tyrkiets voldelige og fjendtlige politik mod grækere bor der i dag kun omkring 1.800 grækere i Istanbul – en by, der blev bygget af grækere.
Tyrkiets aggression og grusomheder har kostet utallige liv og frygtelige menneskelige lidelser. Så længe Vesten fortsæt muliggør Tyrkiets systematiske krænkelser af menneskerettighederne og international lov, vil stabilitet og fred forblive en fjern drøm i regionen.
Uzay Bulut er tyrkisk journalist og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.