Tyrkiet rykker længere ind i den russiske sfære

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan forsøger at gøre Tyrkiet til et enestående eksempel på en politisk oxymoron: En "uvurderlig" NATO-allieret, der også har en dybt strategisk og militær alliance med Rusland. Han vil ikke afholde sig fra sin studehandel med Vesten, mens han har sit russiske kort på hånden, medmindre han indser, at hans kærlighedsaffære med Rusland har en høj pris. På billedet ses Erdogan (til højre) med Ruslands præsident Vladimir Putin. (Billedkilde: kremlin.ru)

Udgivet på Gatestone.org

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan forsøger at gøre Tyrkiet til et enestående eksempel på en politisk oxymoron: En “uvurderlig” NATO-allieret, der også har en dybt strategisk og militær alliance med Rusland. Han vil ikke afholde sig fra sin studehandel med Vesten, mens han har sit russiske kort på hånden, medmindre han indser, at hans kærlighedsaffære med Rusland har en høj pris. På billedet ses Erdogan (til højre) med Ruslands præsident Vladimir Putin. (Billedkilde: kremlin.ru)

Tyrkiet har været en NATO-allieret siden 1952. Den 6. oktober hyldede NATO’s barnligt naive generalsekretær, Jens Stoltenberg, Tyrkiet som “en vigtig allieret, [der] spillede en vigtig rolle under nedkæmpelsen af Daesh”. Begge påstande er helt forkerte: Tyrkiet er ved at blive en vigtig russisk allieret, ikke en NATO-allieret, hvis guerrillamilits-allierede i Syrien er de jihadistiske levn af Daesh (Islamisk Stat).

Tyrkiets islamistiske præsident Recep Tayyip Erdogan var som en forsmået elsker dybt fornærmet over præsident Joe Bidens afvisning af at møde ham i forbindelse med FN’s generalforsamling i september i New York, og han hastede den 29. september til den russiske by Sochi ved Sortehavet for at møde Ruslands præsident Vladimir Putin. På sin vej tilbage fra New York sagde Erdogan til journalisterne, at “det ser ikke godt ud for Tyrkiets relationer med USA”.

Under et interview i CBS’ program “Face the Nation” sagde Erdogan, at USA’s afvisning af at levere F-35 kampfly, som Tyrkiet havde aftalt at købe, og Patriot-missiler, som landet ønskede at anskaffe sig, ikke gav Tyrkiet andet valg end at vende sig mod Rusland med deres antiluftskytsmissilsystem S-400. Denne tvist har været et stridspunkt mellem Tyrkiet og NATO-alliancen under både Trumps og Bidens regeringer.

“For fremtiden vil ingen kunne blande sig i, hvilken slags forsvarssystemer, vi anskaffer os, fra hvilket land eller på hvilket niveau. Ingen kan blande sig i det. Ingen andre end os kan træffe sådanne beslutninger”, fastslog Erdogan. Tyrkiet planlægger endnu et opkøb af S-400 systemer fra Rusland og vil også forlange, at USA betaler 1,4 mia. dollar for de F-35 kampfly, som Tyrkiet ikke modtog, efter landet var blevet smidt ud af det amerikanskledede multinationale konsortium, der bygger flyet.

LÆS OGSÅ:  Tyrkiet maser sig ind på gasføringsaftalen mellem Israel, Grækenland og Cypern i det østlige Middelhav

Der står nu mere på spil. Erdogan spiller hasard ved at benytte det russsiske kort for at undgå yderligere amerikanske sanktioner grundet hans bud på S-400. I mellemtiden har formanden for det amerikanske senats udvalg for udenrigsrelationer, Robert Menendez, udtalt, at sanktioner er lovpligtige over for “enhver enhed, der gør væsentlige forretninger med det russiske militær eller efterretningstjenester”. Det amerikanske senats udvalg for udenrigsrelationer skriver på Twitter: “Ethvert nyt indkøb fra Tyrkiets side bør udløse nye sanktioner”, med henvisning til USA’s beslutning i december 2020 om at anvende loven om imødegåelse af USA’s fjender gennem sanktioner, CAATSA, over for Tyrkiet grundet landets anskaffelse af systemet S-400.

I Sochi mødtes Erdogan med Putin kun omgivet af tolke (uden en officiel delegation) og trodsede dermed diplomatisk retspraksis. Begge ledere beskrev mødet som “nyttigt”, mens de smilede til kameraerne. Erdogan sagde, at Tyrkiet og Rusland enedes om at samarbejde om kritiske forsvarsteknologier, herunder fly, motorer, ubåde og rummet. Herudover ville Tyrkiet og Rusland diskutere russisk ekspertise og etablering af yderligere to kernekraftværker i Tyrkiet udover det kernekraftværk til ti mia. dollar, der allerede er under opførelse ved Tyrkiets middelhavskyst.

Al denne strategiske planlægning vil gøre det NATO-allierede Tyrkiet endnu mere afhængigt af Rusland, der også er Tyrkiets største leverandør af naturgas.

“Tyrkiets vej væk fra Vesten fortsætter kontinuerligt”, siger Eugene Kogan, der er forsvars- og sikkerhedsanalytiker i Tbilisi, Georgien, til Gatestone Institute.

LÆS OGSÅ:  VILD VIDEO: Her anholdes mistænkt for terrorforbindelse med håndgranat på sig

“Putin og hans regering er udmærket klar over Tyrkiets svagheder: a) økonomien går stadigt værre; b) pandemien er ikke under kontrol; c) gaspriserne er på vej op, men Rusland er villig til at tilbyde Tyrkiet en vennepris; d) militære opkøb grundet et fjendligt amerikansk senat.”

Aykan Erdemir er tidligere parlamentsmedlem i Tyrkiet og er nu bosat i Washington som den tyrkiske programdirektør i Fonden til Forsvar for Demokratier. Han siger, at Erdogans holdning er en øjenåbner for embedsmændene i Bidens regering. Erdemir skriver:

“Erdogans erklæringer om endnu et opkøb af luftforsvarssystemet S-400 fra Rusland bør være en øjenåbner for embedsmændene i Bidens regering, der har omtalt Tyrkiet som en ‘uvurderlig partner’ og en ‘vigtig NATO-allieret’ i løbet af den seneste måned.

“Erdogans insisteren på endnu et opkøb af S-400 afspejler den straffrihed, som den tyrkiske præsident har oplevet siden han i juni tilbød Bidens regering sin hjælp under og efter den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan.

“Erdogans straffrihed stammer også fra den forsinkelse, der var, inden Trump i løbet af sin sidste måned som præsident indførte CAATSA-sanktionerne mod Tyrkiet. De blev først indført efter et tværpolitisk pres fra kongressen og Trumps præference for relativt mildere sanktioner, der ikke har haft nogen synderlig afskrækkende effekt.

“Den tyrkiske præsident vil fortsat spille en nedbrydende rolle i NATO og give Putin muligheder for at underminere den transatlantiske alliance og dens værdier.

LÆS OGSÅ:  Tyrkiets præsident Erdogan: Jeg kalder europæerne for nazister, så længe de kalder mig diktator.

“Da Biden-regeringens afhængighed af Erdogans regering i Afghanistan alvorligt begrænser den amerikanske regerings mulighed for at imødegå Tyrkiets overtrædelser, er tværpolitisk handling fra kongressen nødvendig for at genopbygge USA’s og NATO’s afskrækkende effekt over for Tyrkiets og Ruslands præsidenter.”

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan forsøger at gøre Tyrkiet til et enestående eksempel på en politisk oxymoron: En “uvurderlig” NATO-allieret, der også har en dybt strategisk og militær alliance med Rusland. Han vil ikke afholde sig fra sin studehandel med Vesten, mens han har sit russiske kort på hånden, medmindre han indser, at hans kærlighedsaffære med Rusland har en høj pris.