Blot hvert fjerde af det tyske Luftwaffes Tornado-fly er i stand til at flyve, ligesom kun enkelte af hærens i alt 53 Tiger-kamphelikoptere kan lette. Den tyske marine har nu blot ni store krigsskibe tilbage, og flertallet af dem ligger alt for længe ved kaj. Læg hertil 20.000 ubesatte stillinger og udbredt mangel på alt fra skudsikre veste til bomuldsskjorter, og man har billedet på et tysk forsvar i dyb krise, skriver Berlingske.
Ifølge en rapport om det tyske forsvars tilstand, som Forbundsdagens militære ombudsmand har fremlagt, er Tyskland i dag ikke i stand til at forsvare sig. Dertil er alt for meget galt i et forsvar, som bliver ædt op af bureaukrati, mangel på soldater og en langsommelighed, som koster milliarder af euro. Bundeswehr er ikke i en forfatning, hvor man kollektivt kan forsvare Tyskland. Der mangler den nødvendige struktur og udrustning til at kunne dette.
Efter Sovjetunionens kollaps sparedeTyskland på forsvaret i en sådan grad, at der nu blot er 180.000 soldater, ligesom 20.000 ubesatte stillinger gør, at forsvaret kronisk mangler bl.a. de officerer og specialister, som er så afgørende for at holde fly i luften og skibene i søen.
Hæren er et studie i dårligdomme. Nye panserkøretøjer er kraftigt forsinkede og skal ombygges, endnu inden de er leveret, såfremt de skal kunne benyttes til udsendelser uden for Tyskland. Det betyder, at pansersoldater må øve sig ved at køre rundt i varevogne, fordi deres kampvogne ikke virker.
Tyskland nu blot har ni store flådefartøjer tilbage, men at de i øvrigt alt for ofte og alt for længe er ude af drift.
Det står ikke bedre til i flyvevåbenet, Luftwaffe. Blot en fjerdedel af de 93 aldrende Tornado-jagerbombere er reelt i drift. De resterende er til service eller bruges til reservedele, så de øvrige gamle fly kan holdes i luften. Af de 75 helt nye NH-90-troppetransporthelikoptere, som Tyskland har modtaget, kan kun en brøkdel flyve.
Soldaterne oplever et stadigt tungere bureaukrati, hvor de interne processer er vigtigere end det at nå operative mål.
24NYT: Det danske militær er i ligeså elendig forfatning som det tyske. Det udpinte danske bidrag til NATO består af en ikke-funktionsdygtig brigade, krigsskibe mangler besætninger, en fjerdedel af hele forsvaret består af civile, og forsvarsbudgettet bruges til at betale arbejdsskadeerstatninger på over 1 mia. kr. om året.
Forsvarschefen har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at forsvaret har problemer med at rekruttere og fastholde professionelt personel som f.eks. mekanikere, elektronikingeniører og elektrikere, idet soldaterne oplever en hverdag, hvor de skal bo under usle forhold, og hvor der ikke engang er støvler nok.
I en officiel NATO-analyse af det danske forsvar hedder det bl.a., at Danmark har en dårligt udrustet og ikke kampklar brigade. Beredskabsgraden for en brigade måles i det antal dage, der må gå fra den aktiveres til den er klar til indsættelse. Der er således en verden til forskel på et beredskab på 180 dage og 90 dage. Amerikanerne synes naturligvis ikke, at de kan bruge en dansk brigade, der først kan stå kampklar 180 dage efter, at man har trykket på knappen.
Af en hvidbog, som Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) udgav i 2017, fremgår det, at der ofte mangler både materiel og mandskab. Der mangler soldater, piloter og nyanskaffelser.
Mange officerer mener, at bureaukratiet er ved at vokse forsvaret over hovedet, og at det kræver mere og mere dokumentation. Også for mere ligegyldige ting, som ikke kan forbedre forholdene for de soldater, der er i de operative enheder. Alt, hvad folk normalt forbinder med at have et militær – altså enheder, der kan rykke ud og forsvare Danmark – er i en sørgelig forfatning. Der har været alt for mange kortsigtede løsninger.
De officerer, som er midtvejs i karrieren, bliver parkeret på sagsbehandlingsposter, hvis ikke der er operative stillinger til dem. Moralen er derfor lav, at mange yngre officerer søger væk fra forsvaret, inden det er for sent. Tal fra HOD viser, at ud af dem, der forlader forsvaret, udgør de yngste officerer hele 86 pct.