Der er ingen udsigt til en vending i tysk økonomi. Tilbagegangen i tysk industri accelererede i september, der var et yderligere fald i ordreindgangen og indikatorerne peger på en fortsat og mere bredt funderet tilbagegang i den tyske økonomi resten af året. Det skriver Berlingske.
Ikke overraskende sank industrien i den samlede eurozone yderligere ned i recession. Tysk industri fylder nemlig meget både direkte og indirekte i hele euroområdets industrisektor, bl.a. gennem underleverandører.
Den faldende optimisme i euroområdet betyder også, at danske virksomheders rammevilkår er yderligere forværrede. Ifølge Dansk Industri er omkring 825.000 danskere direkte eller indirekte beskæftigede i eksportvirksomheder. Her vil de svindende ordrebøger syd for grænsen også hurtigt smitte af.
Udsigterne for europæisk økonomi er betydeligt forværrede, og det er svært at se, hvad der skal ændre på dette billede. Læs mere her.