Site icon 24NYT

Tysk turist fundet livløs på stranden på Fanø

Der er umiddelbart intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse. De pårørende er underrettede.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tirsdag klokken 13.07 en anmeldelse om, at en tysk turist var meldt savnet på Fanø. Den 68-årige mand var om formiddagen gået langs Søren Jessens Sand for at lede efter rav, og mandens pårørende var blevet bekymrede for ham, da han ikke var vendt tilbage om eftermiddagen.

Politiet indledte en eftersøgning, og klokken 13.59 modtog politiet en anmeldelse om, at turister havde fundet en livløs person på stranden. En betjent ankom til stedet og ydede livreddende førstehjælp, tilsvarende ankom en ambulance og en redningshelikopter. Den 68-åriges liv stod dog ikke til at redde, og klokken 14.34 blev manden erklæret død.

Der er umiddelbart intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse. De pårørende er underrettede.
Exit mobile version