Tysk valgresultat rykker Europa til højre


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Søndagens valg i Tyskland har rykket Europa endnu mere til højre. Det indvandrerkritiske AfD får ikke en direkte indflydelse på tysk politik, men indirekte vil det tvinge Merkels parti til at rykke mod højre. 

Af klummeskribent André Rossmann –  cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Søndagens jordskredsvalg i Tyskland betyder, at det indvandrerkritiske AfD kommer ind i Forbundsdagen med 13,1 pct. svarende til 80-90 mandater. AfD bliver Tysklands tredjestørste parti foran det liberale FDP, De Grønne og Die Linke. Der er således tale om et historisk opbrud i tysk politik, hvor det tyske SPD er blevet decimeret, og hvor Merkels koalition CDU/CSU har mistet ca. 10 pct. af stemmerne. Bundlinjen er, at det tyske valgresultat har rykket Europa endnu mere til højre.

De europæiske mainstream-partier har været meget længe om at erkende, at den eneste måde, de kan overleve og bremse vælgerflugten på, er ved at rykke tættere på højrefløjens indvandrer- og EU-kritiske retorik. ”Can’t you beat them, join them”. I Storbritannien, Holland, Østrig og Danmark er de etablerede partier således langsomt ved at overtage den nationalkonservative og indvandrerkritiske dagsorden. 

André Rossmann er fast klummeskribent på 24NYT. Han er cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

I Storbritannien har de konservative under Theresa May rykket sig kraftigt til højre i værdipolitikken og reelt overtaget UKIP’s program. I Holland har Kristendemokraterne rykket sig tættere på Wilders værdipolitisk og er blevet mere skeptiske over for EU. Østrigs store koalition af socialdemokrater og konservative har indgået et kompromis, hvor de konservative har fået gennemtrumfet en hårdere kurs på udlændinge- og sikkerhedsområdet, mens socialdemokraterne har fået gennemført en række mærkesager på arbejdsmarkedsområdet.

I Danmark har De Konservative strammet op på deres udlændinge- og asylpolitik, og Inger Støjberg (V), Martin Henriksen (DF) og Henrik Sass Larsen (S) konkurrerer p.t. om, hvem der kan lægge den hårdeste linje på udlændingeområdet.

S-ledelsen har truffet en strategisk beslutning om at flytte sig markant i udlændinge-, asyl- og integrationspolitikken, så på udlændingeområdet står S og DF i dag skulder til skulder. Mette Frederiksen (S) har sagt, at ”vi ikke skal forklare de hvide ufaglærte vestlige lønmodtagere, at de er galt på den, for deres frustrationer er velbegrundede. Den erkendelse er vigtig at nå til, hvis centrum-venstre ikke skal afgive alt til den yderste højrefløj”.

Når det gælder et stop for muslimsk indvandring er de fleste partier i Folketinget i dag mere i trit med deres vælgere end tidligere. Selv Enhedslisten anerkender, at antallet af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere har stor betydning. Også SF er i gang med en vending i forhold til tidligere tiders politik.

Selv om S og V er rykket tættere på DF og Nye Borgerlige i deres indvandrer- og EU-kritiske retorik, sidder mange vælgere med en tvivl om, hvorvidt de to partier vil stå fast på deres strammerkurs. Der er jo en oplagt fare for, at S kan blive tvunget til at begå nye løftebrud, hvis det kommende valg resulterer i et rødt flertal, som vil kræve lempelser i udlændingepolitikken for at pege på Mette Frederiksen som landets næste statsminister.

Vælgerne er heller ikke blinde for, at selv om S i de seneste måneder har støttet Støjbergs stramninger på udlændingeområdet, har partiet intet ønske om at gå radikalt til værks i forhold til et asylstop, opgør med konventionerne eller konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge.

Det er også uklart, hvor meget substans der er bag Venstres stramninger på udlændingeområdet, herunder den bebudede offensiv over for ”muslimsk modkultur”. Det har jo vist sig, at den ”straksopbremsning af tilvandringen”, som Venstre gik til valg på, ikke kan effektueres, at kriminelle asylansøgere og nordafrikanske nomade-børn ikke kan udvises, at man accepterer, at 18.000 illegale migranter gemmer sig i Danmark, at der ikke kan indføres udgangsforbud på landets asylcentre osv.

Alt tyder således på, at Lars Løkke har større respekt for Merkel end for DF, og at han ikke vil tage radikale skridt, som kan provokere Merkel og EU-systemet. Støjberg vil derfor fortsat have fuld frihed til at komme med barske sheriff-agtige udmeldinger, men ingen reel handlefrihed.

Da mainstream-partierne herhjemme er ved at tage luften ud af udlændingedebatten ved at overtage DF’s og Nye Borgerliges dagsorden, vil Danmark efter al sandsynlighed ikke opleve den samme politiske tsunami, der har rystet de øvrige EU-lande. Værdipolitisk bliver der ganske vist tale om en fortsat skærpelse af holdningerne på flygtninge- og integrationsområdet, men p.t. er der intet, der tyder på, at det vil føre til et jordskredsvalg.

Du er velkommen til at skrive din mening om klummen i kommentarfeltet nedenfor. Du kan også dele den på Facebook.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb