Ny særudstilling på Moesgaard sætter spotlight på en mørk periode i Europas historie med krig, magtkampe og flygtningestrømme, men også med drømme, håb og guld i store mængder.
Moesgaard Museums nye store særudstilling med titlen Ud af kaos, åbner 12. november, og blænder op for en af Europas mest spændende og komplicerede perioder, hvor det store Romerrige kollapsede i vest, nye krigeraristokratier og riger opstod og grundstenene blev lagt til det Europa, vi kender i dag.
Den nye særudstilling handler om perioden fra ca. 300-600 e.Kr, dvs. tiden mellem det vestlige Romerriges fald og vikingetiden. En tid, som også kaldes folkevandringstiden på grund af store krige, flygtningestrømme og forskydninger. Særudstillingens tema lægger sig dermed ind i rækken af særudstillinger på Moesgaard, hvor ambitionen er at give museets gæster viden om de store verdenshistoriske sammenhænge.
Den kommende udstilling giver indblik i det kaos, som Europa blev født ud af.
”Det er en af de største kriser i Europas historie, som vi tager op i udstillingen. Det meste af kontinentet var i voldsomt opbrud, og ud af det voksede et væld af forskellige folkeslag og identiteter, som vi stadig kan genkende i nutidens Europa. Vi håber derfor, at udstillingen vil kunne give et dybt historisk perspektiv på nogle af de forskelle og spændinger, der stadig præger vores tid. Den er også et perspektiv på, hvor lange historiske konsekvenser store kriser kan have. Noget der jo desværre er meget aktuelt,” siger Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum.
Udstillingen Ud af kaos tager sit udgangspunkt i år 376 e.Kr., hvor hunniske rytterkrigere fordrev goterne, som måtte flygte ind i Romerriget over floden Donau.
Publikum kastes direkte ind i folkevandringstidens mørke, der var fyldt med kaos, drømme og håb, og hvor guldet flød i stride strømme fra Romerriget til de omkringliggende folkeslag, som gør alt for at vise, at de kan måle sig med hinanden i pragtfuld udrustning. Hvor de frygtede hunnere, rytterkrigerfolket fra øst, med deres pres på goterne satte skub i de magtkampe, som folk i Norden også deltog i og ikke mindst oplevede efterdønningerne af. Det var også i denne tid danerne trådte ind på den historiske scene, og forsvarsvolden Danevirke blev opført formodentlig som et værn mod de kaotiske tilstande mod syd.
Selvom hunnerne og goterne var vigtige spillere i kampen om magten, var der langt flere aktører i spil. Der var ikke én årsag men mange til, at det vestlige Romerrige måtte opgives. Af kaos blev der født en ny orden, hvor et stort imperium blev til flere kongeriger, der med tiden blev til en del af de nationer, som vi kender i dag.
Til udstillingen låner Moesgaard Museum arkæologiske genstande fra blandt andet museer i Sverige, Spanien, Rumænien, Ungarn og Nationalmuseet herhjemme. Blandt meget andet imponerende guldskatte fra Rumænien, et hunnerkranie fra Ungarn og en krigerhjelm fra et bådgravfund i Valsgärde ved Uppsala i Sverige.
Særudstillingen Ud af kaos åbner for publikum 12. november 2022. Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Krogagerfonden.
Moesgaard Museums nuværende, anmelderroste særudstilling, Rus – vikinger i øst, kan ses indtil 11. september 2022.
Fotos
1. Krigerhjelm fra Valsgärde. Foto: Gustavianum, Uppsala Universitetsmuseum
Billedtekst: Hjelmene fra krigergravene i Valsgärde er kendt for deres rige udsmykning, der har gjort dem til nogle af de mest ikoniske fund fra 500-tallet i Skandinavien.
2. Rekonstruktion af hunnerkvinde. Foto: Moesgaard Museum
Billedtekst: Denne hunniske kvinde tilhørte en af de allerførste generationer af hunner, der kom til det europæiske område omkring 370 e.Kr. For at følge det hunniske skønhedsideal med et ekstremt, langstrakt hoved, har hun haft hovedet stramt bundet ind igennem sine første leveår.
Rekonstruktion udført af Marcel Nyffenegger baseret på hunnisk kranie fundet i Schletz i det nuværende Østrig. Udlåner Historisk Museum Pfalz Speyer, Tyskland.
3. Beslag formet som ørne. Foto: Marius Amarie, MNIR 2022.
Billedtekst: Til seletøj eller sadeltaske. Guld med indlagte almandiner og øje af grønt glas. Fra Apahida, Rumænien, 450-475 e.Kr. Dele af gravfund.
Efter slaget ved Nedao i 454, hvor hunnernes magt blev brudt, blev gepiderne de nye magtspillere i det centrale Rumænien. Det kommer til udtryk ved en række ekstremt rige grave, hvoraf to grave fra Apahida nær Cluj er særligt bemærkelsesværdige. Udlånt af: Nationalmuseet, Bukarest.