Uddannelsessystemet bør gentænkes helt fra bunden

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Debatindlæg af Mads Stevne Egmose.

I Hal Kochs Grundtvig biografi skriver Hal Koch, at Grundtvig mente, at uddannelsessystemet ikke skulle vælge nogle fra, og at bønder og akademikere skulle gå i samme skole helt til slut.

Min erfaring: Da jeg gik i folkeskole, var jeg den eneste, der gad at læse i min klasse. Det slukkede derfor en hel del af lysten til at læse i mig. Jeg gik i folkeskole med en, der fik at vide af sin far, at han ikke behøvede at skrive stil, da han alligevel skulle være lastbilchauffør. Hvem fanden tænker, at bogligt interesserede skal gå i samme klasse som sådanne elever? Nu har de røde endda lige sørget for, at særligt dygtige elevers særlige udfordringer i folkeskolen er blevet afskaffet. Jeg har en gammel klassekammerat, der siger, at han kan læse i 5 minutter, så bliver han søvnig og det skal være af nød, før han gider læse.

På HF gik jeg i klasse med elever, der var vurderet uegnede til gymnasiet, men havde taget en 10. og så kunne de pludselig tage en gymnasial uddannelse på 2 år. Jeg har en kammerat, som er blikkenslager, og som gennemførte HF uden at læse en hel bog! Jeg havde en dansklærer, der viste Paradise Hotel på en gymnasial uddannelse. Et program så hjernedødt, at jeg hellere vil male loftet end at se det. Jeg havde en biologilærer, der sagde, at det var flot at kunne lære fotosyntesen udenad, og at Einstein havde regnet ud, at alting er relativt. Om alting er relativt er en filosofisk diskussion og i hvert fald ikke noget Einstein har regnet ud. C niveauet på de gymnasiale uddannelser er 90% repetition fra folkeskolen.

LÆS OGSÅ:  Lørdage er ikke helligdage, men det er St. Bededag

Da jeg gik på læreruddannelsen, var der en, der læste religion som linjefag. Han skrev, at der ikke er noget i Bibelen og Koranen, der kan forstås voldeligt. Altså, han har jo tydeligvis ikke læst bøgerne! Men udtaler sig alligevel om dem, da han åbenbart har fået selvtillid af at læse til lærer. På lærerstudiet fik vi en weekend 35 sider for som lektier. I en klasse på 24 var vi 4 der havde læst lektier. Der var endda en, der sagde at det var stærkt gået at have læst pågældende!

Da jeg gik på Århus Universitet i Emdrup, startede de to professorer med at sige, at på uddannelsesvidenskabslinjen skulle man kun søge viden i det de gav for, altså professorer i uddannelse. Enhver god underviser vil da sige, at man skal suge til sig, f.eks. i medierne eller hvad man læser i fritiden. Jeg havde da i hvert fald tid til at læse i fritiden, da jeg gik på studiet, og paradoksalt nok havde de et godt bibliotek ude i Emdrup. Vi fik kapitel 3 og 4 for som lektier en dag. Jeg valgte at læse kapitel 1 og 2 først, og blev mødt af en professor, der sagde, at jeg ikke skulle læse mere end det de gav for.

Nietzsche skrev, at der kom for mange på gymnasiet i 1800-tallet, og at der var for mange dårlige undervisere. Dengang kom 1% i gymnasiet, i dag er det 70%! Uddannelsessystemet bør gentænkes helt fra bunden. Når alle må tænke, så stopper tænkningen, skrev Nietzsche. I dag må alle ikke tænke, de SKAL tænke.

LÆS OGSÅ:  Ordet "samfundssind"

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)