Site icon 24NYT

Udflytninger til provinsen er besynderlig symbolpolitik

Udflytninger af statslige arbejdspladser og uddannelsespladser, der er gennemført uden ordentlige behovsanalyser, virker som en besynderlig signal- og symbolpolitik beregnet på at vise, at man kerer sig om den provins, hvor valgene ofte afgøres, skriver Nikolaj Bøgh, der er forfatter og rådmand på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti, i Berlingske.

”De ekstremt dyre udflytninger af statslige arbejdspladser gavnede de store provinsbyer, mens de mindre stod slukørede tilbage. Hovedparten af de ansatte sagde op med store tab af faglighed til følge, og de nye ansatte pendler typisk fra en af de nærliggende, store provinsbyer.

Der er ad flere omgange kommet udflytning af uddannelsespladser fra hovedstaden til provinsen. Resultatet ser vi nu med store vanskeligheder med at få de unge til at søge de nye uddannelsespladser rundt om i landet, også inden for de servicefag og tekniske fag, som landet har et skrigende behov for at få flere unge til at uddanne sig indenfor.

Så nu står der tomme pladser indenfor vigtige uddannelsesområder rundt om i landet, mens endnu flere er nedlagt i hovedstaden, fordi udflytning er virkelig dyrt, og det derfor koster langt mere end prisen på en enkelt uddannelsesplads at flytte den ud”.

Exit mobile version