Udlænding snyder 72-årig dame og stjæler hendes pung

72-årig udsat for tricktyveri under indkøb

En 72-årig kvinde anmeldte i går, at hun mellem kl. 11.30 og kl. 11.45 var blevet udsat for et tricktyveri af en ukendt gerningsmand.

Kvinden forklarede, at hun var ude at handle i Meny på Skanderborgvej i Aarhus C, da hun blev opsøgt af en mand, som skubbede hende og forsøgte at aflede hendes opmærksomhed. Blandt andet pegede han på en vare, mens han sagde “price price”, ligesom han kom hen med med noget tørret frugt, da hun var ved at se på en anden vare. Da manden var væk, opdagede kvinden, at hun manglede sin pung. Han beskrives som:

  • Ikke dansk af udseende
  • Ca. 50 år
  • Ca. 170 cm.
  • Almindelig af bygning
  • Hvid i huden
  • Lyst, kort hår
  • Talte engelsk
  • Iført mørk jakke

Østjyllands Politi opfordrer borgere til at være ekstra opmærksomme på deres værdigenstande, hvis ukendte personer henvender sig på lignende vis. Er man fx ude at handle, er det en god idé at have sine værdier på sig, så ens taske ikke ligger åbent fremme i en indkøbskurv eller -vogn. 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)