Tricktyv franarrede flere hundrede kroner fra frisør
En kvindelig tricktyv lykkedes i går eftermiddag med at franarre en frisør flere hundrede kroner, da hun henvendte sig i butikken på Nørregade i Aarhus kl. 13.55. Frisøren forklarede, at kvinden ville købe en creme, som hun betalte for med en 1.000-kroneseddel. Men da hun fik penge retur, fortrød hun købet og ville have pengene tilbage. I udvekslingen mistede frisøren en del af beløbet, hvilket først blev opdaget, da kvinden havde forladt butikken. Kvinden beskrives som:
- Udenlandsk af udseende
- Ca. 20-26 år
- Ca. 160-165 cm.
- Fedladen af bygning
- Sort, langt hår
- Mørkebrun i huden
- Talte fremmedsprog
- Iført sorte bukser og en kort mørkerød cardigan
- Havde en beigefarvet pung i hånden
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set kvinden i området, på 114.