Site icon 24NYT

Udlændinge vælger 88-årig kvinde som offer

Arkivbillede.

Tricktyveri – Kongensgade, Ringsted

Kl. 1544 anmeldte pårørende til en 88-årig kvinde, at den 88-årige netop havde opdaget, at hun manglede sit dankort, og at der de foregående seks dage uberettiget var blevet hævet 59.000 kr. fra hendes bankkonto.

Den 88-årige erindrede en hændelse efter indkøb i to supermarkeder torsdag d. 110118.

Da hun var kommet hjem, blev hun kontaktet af en fremmed mand, der stod med et vejkort og spurgte om vej til Prinsessegade. Han talte et fremmedsprog og havde svært ved at kommunikere med den 88-årige, men han var insisterende.

Under samtale med manden opdagede den 88-årige også en fremmed kvinde, som formentlig var sammen med manden.

Ubemærket fik de to fremmede stjålet den 88-åriges dankort fra pungen i en taske, og tyveriet opdagede offeret først kort før anmeldelsestidspunktet.

De to fremmede blev beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 50-60 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Grå, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Usoigneret gråt kort skæg, Talte: Fremmedsprog, Iført: Grå jakke, Medbragte: Vejkort; og B: kvinde, ca. 160 cm høj. Politiet har sikret videoovervågning fra et supermarked og forsøger nu at få de to mistænkte identificeret.

Politiet vil atter erindre om, at det er særdeles vigtigt at skjule PIN-koden, når et betalingskort anvendes. Skjul indtastningen af PIN-koden, så andre kunder i en kø ved kassen i supermarkedet ikke kan aflures af uvedkommende. Uden afluret PIN-kode er et betalingskort intet værd for en (trick)tyv, idet kortet kun kan anvendes til f.eks. kontanthævninger i en pengeautomat ved brug af rette PIN-kode.

Exit mobile version