Udlændingepolitikken er rent show

Socialdemokratiet skovlede vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti, hvor de havde været på tålt ophold, skriver Jyllands-Posten. Derfor er der et betydeligt fokus på, hvordan regeringen indfrier alle de udlændingepolitiske løfter, der blev afgivet op til valget for et år siden. Det tegner helt ærligt ikke for godt.

Mette Frederiksen lagde selv overliggeren højt ved at kalde udlændingeområdet ”den største politiske udfordring i Danmark”. Det afspejlede partiets udlændingepolitiske udspil, ”Retfærdig og realistisk”, til fulde. Det indeholdt ifølge Jyllands-Postens nylige opgørelse 50 forslag: 34 er ikke blevet til noget, 6 er delvist gennemført, 9 helt gennemført. Flere af forslagene er reelt lempelser i form af forhøjede ydelser.

Flere af de mest højprofilerede løfter om udlændingestramninger falder tungt til jorden ved et enkelt opslag i diverse konventioner, som Danmark er bundet af. Op til valget ville Socialdemokratiet f.eks. gøre det muligt at tage det danske statsborgerskab fra dømte, der havde begået personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Det kan ikke gøres i den virkelige virkelighed alligevel, fordi konventionerne forbyder det.

Så lemfældigt skrues altså valgløfter sammen! Det undersøges ikke engang, hvad der teknisk og politisk kan lade sig gøre. Man udsteder et løfte og lancerer en ambition. Det er ren symbolpolitik. Det er ikke noget, Socialdemokratiet er alene om. Hvem husker ikke, da Lars Løkke Rasmussen ved valget i 2015 lovede en såkaldt ”straksopbremsning” af tilstrømningen af asylsøgere? Hvem har hørt mere til det, efter at Venstre sikrede sig regeringsmagten?

Udlændingeområdet er fortsat hærget af, at så meget er rent show. De regeringsbærende partier spiller et spil, som de – viser det sig løbende – godt ved, at de aldrig kommer i nærheden af at kunne omsætte til virkelighed.