Uens retspraksis gavner svindlere i provinsen

Konkursrådet er ifølge Berlingske bekymret over den uensartede praksis og det store antal selskaber, der blev lukket uden konkursbehandling. Det udnyttes af svindlere og medfører forringet retssikkerhed.

“I Storkøbenhavn blev kun 16 pct. af selskaberne i perioden 2015-2017 lukket uden en konkurs. I provinsretskredsene lå denne procent på mellem 46 og 92 pct. Der var med andre ord nogle retskredse, hvor 9 ud af 10 selskaber ikke blev undersøgt nærmere for svindel.

Mange svindlere flyver under radaren i provinsen som følge af, at insolvente selskaber lukkes uden en konkurs. Og mange ledere i tvangsopløste selskaber i provinsen idømmes ikke konkurskarantæne, selvom de har handlet groft uforsvarligt.

Nogle svindlere vælger muligvis ligefrem bevidst at benytte selskaber i provinsen, hvor risikoen for at blive opdaget og få konkurskarantæne er mindst”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)